- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
17

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Hagerup: Grundlaget for partidannelser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Grundlaget for partidannelser.
interesserne. Efter at kvinderne er kaldet til deltagelse i det
offentlige liv, er det muligt, at ogsaa forskjellen mellem kjøn
nene vil betinge forskjellige politiske interesser. Dette er jo
imidlertid endnu et fremtidsspørgsmaal.
De religiøse spørgsmaal har, som bekjendt, til alle
tider hørt til dem, som har formaaet at frembringe de dybeste
og uforsonligste modsætninger mellem menneskene. For det
politiske liv har de vundet betydning dels ved forholdet mel
lem kirke og stat dels ved den indflydelse, som det religiøse
livssyn uvilkaarlig øver paa bedømmelsen af statens forhold
til de forskjellige knlturopgaver, der efterhaanden er ind
draget under dens virksomhed, deriblandt først og fremst til
folkeopdragelsen. Verdensbevægende’ partimodsætninger har
havt sit grundlag i disse forhold: i middelalderen modsæt
ningen mellem guelfer og ghibelliner (pave og keiser), i
nyere tid mellem katolicisme og protestantisme, mellem ultra
montanisme og frisindet katolicisme, mellem ortodoxe og
dissenter eller fritænkere, mellem statskirke og frikirke.
Endnu i nutidens konstitutionelle stater findes partier, som
har et væsentlig kirkeligt (religiøst) grundlag. Saaledes er
det tyske centrum fremfor alt et katolsk parti. De kon
servative, reformerte partier i Holland (de «antirevolutionære»
og de «kristelig-historiske») søger endnu med Calvin i bibelen
veiledning ogsaa for statslivet og bygger paa den «kristelige
statsopfatning» som modsætning til det af revolutionen ud
gaaede, som kristendomsfiendsk betragtede politiske syn. I
Belgien er det konservative parti væsentlig et klerikalt parti.
Og i Frankrige er de radikale partier udpræget antiklerikale.
I lande, hvor de kirkelige modsætninger ikke direkte danner
grundlaget for de bestaaende partier, vil aktuelle spørgsmaal
let kalde særlig kirkelige partier frem paa skuepladsen, saa
ledes som vi i vori eget nyeste politiske liv har seet antyd
ninger til.
De na tion a le grundlag for partispaltningen har natur
ligvis særlig gjort sig gjældende i stater med blandede natio
naliteter. Typisk er i saa henseende forholdet i Østerrige,
hvor modsætningen mellem tyskere og c/eker behersker det
hele partivæsen. Men ogsaa i andre lande lindes særlig na
tionale partier, saaledes i Tyskland et polsk og et dansk, et
elsassisk; i det britiske parlament et irsk (tidligere ogsaa et
2 Samtiden. 1910.
17

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free