- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
18

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Hagerup: Grundlaget for partidannelser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Francis Hagerup.
skotsk) parti. Og seiv hvor der ikke*inden et folk lindes
virkelige nationalitetsmodsætninger, vil der let gjøre sig gjæl
dende en forskjellig vurdering paa den ene side af det natio
nale særpræg, paa den anden side af kulturfællesskabet med
andre nationer; og saaledes vil der ogsaa i saadanne lande
kunne opstaa partier, der betragter sig som særlig nationale.
Sprogstriden i vört eget land belyser denne art af partimod
sætninger.
Stands- eller klass ein ter esser n e bestemte i den
romerske republik modsætningen mellem patriciere og ple
beiere; middelalderens stænderforfatninger byggede paa dem,
og de er i nyere tid det vældige grundlag for det store soei
ale og politiske modsætningsforhold mellem de besiddende
og de besiddelsesløse klasser, mellem kapital og arbeide.
Ved at se den dominerende plads, som dette modsætnings
forhold i nutiden indtager, fristes man til at spørge, om der
tilslut ved siden deraf vil blive rum for noget andet vangt
grundlag for partidannelser. Herved maa man imidlertid
bemerke, at fællesskab i klasse- eller standsinteresser ingen
lunde historisk har vist sig overalt at betinge fællesskab i
parti Inden de enkelte middelalderske stænder var der for
skjellige partier. De to forbilledlige engelske partier, toner
og whigger, rekruteredes før den store stemmeretsudvidelse
i første halvdel af forrige aarhundrede væsentlig fra de samme
standselementer: medlemmer af den engelske landadel med
ensartet økonomisk og soeial stilling og derfor ogsaa væsent
lig fælles klasseinteresser. Og inden nutidens arbeiderklasse
er der endog ret dybtgaaende partispaltninger. Man maa
for at forståa dette liolde sig to ting for øie: For det første
hvad jeg i det foregaaende har søgt at belyse - at der i
statslivet møder mange andre interessespørgsmaal end de, som
berører klassefællesskabet og det dermed sammenhængende
økonomiske interessefællesskab, navnlig sædelige, religiøse og
kirkelige, i det hele kulturspørgsmaal, og at klasseiællesskabet
ikke nødvendigvis betinger sammenfaldende synsmaader paa
alle disse omraader. Naar saaledes det tyske centrum inden
sine rækker mønstrer en stor del af arbeiderklassen, beror
det paa dennes kirkelige interesser. Og nåar den engelske
arbeiderbefolkning i langt større udstrækning end den konti
nentale har taget afstand fra det socialistiske parti, siges grun-
18

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free