Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Hagerup: Grundlaget for partidannelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Francis Hagerup.
virksomhed (Bluntschli peger paa, at landmandens virk
somhed synes at disponere til konservatisme, industriel virk
somhed mest til liberalisme eller radikalisme), ydre livs
vilkaar (de, der lever fra haanden til munden og har alt at
vinde, intet at tabe ved omveltninger, vil lettere p.aavirkes af
radikale anskuelser end de, som de bestaaende forhold har
skaftet i det væsentlige alt, hvad de kan haabe), national
karakter (enkelte sydlandske nationer synes at besidde
særlige radikale dispositioner, andre som de franske og rus
siske synes anlagt for yderlighederne paa begge sider).
Det er da heller ikke Bluntschlis mening, at de af ham
opstillede partityper alene hører hjemme inden de alderstrin,
han betegner som tilsvarende. Han mener kun, at de fire
typer adviser træk, svarende til temperamentsdispositioner,
som fortrinsvis er udviklet paa de fire alderstrin. Men her
ved har teorien ophørt at være en forklaring og er reduceret
til at være en analogiserende illustration, som kun kan til-
kjendes en meget begrænset betydning.
Ogsaa i andre henseender er den Rohmer-Bluntschliske
teori modtagelig for vægtige indvendinger. Dette gjælder
saaledes selve typedannelsen. Den saakaldte absolutistiske
type beror aabenbart paa en sammenblanding af helt for
skjellige temperamentsanlæg. Mænd som Fredrik den store,
Napoleon den første eller Bismarck var alle i høi grad
autoritære og skulde forsaavidt henføres under Bluntschlis
absolutistiske type. Men de var meget langt fra at udyise
den kvietistiske gammelmandsuvilje mod forandringer, som
Bluntschli opstiller som kjendetegn paa samme type. Sagen
er, at de forskjellige individualiteter ligeoverfor spørgsmaalct
om autoritetens betydning forholder sig paa en maade, som
ikke har nogen nødvendig sammenhæng med temperamentets
konservative eller radikale anlæg. 1 det høieste kan man
sige, at tilbøieligheden til at underkaste sig autoritær styrelse
har nogen sammenhæng med konservativ kvietisme, skjønt
talsmænd for-det oplyste som Holberg og Voltaire
viser, at heller ikke denne sammenhæng er naturnødvendig
Men tilbøieligheden til seiv at øve autoritært regimente kai
i ethvert fald meget vel forenes med en udpræget reformtrang,
ja denne tilbøielighed har i mange om end vel neppe i
de fleste tilfælde sit udspring i denne trang.
20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
