- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
21

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Hagerup: Grundlaget for partidannelser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Grundlaget for partidannelser.
En feil ved Bluntschlis typedannelse er endvidere
følgende: Medens opgaven her netop var at paavise de
psykologiske anlæg i deres renhed, udsondret fra andre
elementer, som grundlag for partidannelser, har B. i alt for
høi grad i opstillingen af sine typer ladet sig paavirke af de
historiske former, hvori de moderne politiske hovedpartier
har nuanceret sig: Paa den ene side absolutismen med sine
historiske rødder i enevældet, paa den anden side radikalis
men, hvis fornemste litterære bannerfører er Rousseau,
hvis idéer ligger til grund for den nyere revolutionære be
vægelse, og hvis stærkt idealistiske og abstrakte lighedskrav
den moderne socialisme har overført paa det økonomiske
omraade. Og som mellempartier de konstitutionelle, konserva
tive og liberale partier, som har hentet sine idealer fra engelsk
forfatningsliv og Montesquieus skrifter.
Men til disse historiske partityper, til hvis udvikling for
skjellige elementer har medvirket, lader der sig ikke paavise
ligesaa mange fuldt udprægede temperamentstyper. Ser vi
bort fra absolutismen, om hvis psykologiske grundlag er talt
foran, lader en rent psykologisk, alle historiske ingredienser
eliminerende analyse kun erkjende to udprægede tempera
mentsanlæg, som her kan komme i betragtning: det konserva
tive, der i sin mest tilspidsede form ytrer sig i en uvilje mod
enhver forandring, og dets modsætning, for hvilket sproget
egentlig ikke har nogen helt træffende betegnelse, idet parti
navnene «radikal» eller «liberal» er for stærkt historisk far
vede, men som kanske kan kaldes det reformative, og hvis
mest tilspidsede form ytrer sig i en lyst til forandring for
förändringens skyld. Alle andre typer, der ikke som den absolu
tistiske hænger sammen med helt forskjellige psykologiske
forudsætninger, bestaar i virkeligheden af en blanding af de
ovennævnte temperamentsanlæg, saaledes som de i virkelig
heden förekommer hos de aller Heste mennesker. Dette
gjælder navnlig de store mellempartier, som i Europas
konstitutionelle stater har optraadt som liberale og kon
servative. I begge har i almindelighed indgaaet baade för
ändrings- eller, om man vil, fremskridtsvenlige og konserva
tive elementer. Der har været mere en gradsforskjel end en
artsmodsætning. Den forskjellige grad, hvori de enkelte
elementer har indgaaet i de individuelle temperamenter,
21

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free