Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alette Schreiner: Livets vaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Livets våar.
helt op til Vi mm. lange. Hele deres væsen var præget av
overlegen tryghet. De hoppet ikke letsindig omkring slik som
mange av smaadyrene, de seilte rolig fremover, baaret av
tusener av smaa flimrende håar, som dækket hele deres
legeme som en fin pels. Det gik saa raskt og sikkert og sam
tidig saa jevnt og værdig, at det var en ren fornøielse at følge
deres færden. Mens de gled fremover, snart med den ene og
snart med den anden ende foran, dreiet de ganske langsomt
om sin egen akse og rokket saa smaat frem og tilbake med
forenden, som om de forsigtig snuste sig frem gjennem ver
den. Idet de paa denne maate seilte frem mellem sine smaa
medborgere, kom der uro i bakteriernes talløse skårer, og
den ene efter den anden av dem hvirvlet like ind i munden
paa kjæmpedyrene, dypt ind i det hui, som førte til det indre
av deres encellede legeme, og der blev de smaa bakterier
borte for bestandig.
Det var nu forløpet en meget lang tid, siden vor tøffel
slegts fælles stamfar hadde fundet veien til dette skjønne land.
Siden den tid hadde mere end 14 gånger varme og lyse peri
oder, da solen gled over himmelen og spillet venlig ned paa
dammen mellem grenene, vekslet med mørke og kjølige pe
rioder, da der bare hadde lyst kolde stjerner paa himmelen
og våndet i dammen saa smaat hadde begyndt at tænke paa
at krave sig. Det var et rigtig schlaraffenland, denne slegtens
stamfar hadde fundet, og den hadde spist og vokset og spist
og vokset, til den ikke kunde mer, men maatte dele sig. Og
saa hadde den snørt sig av paa midten og var blit til to, og
de to hadde spist og vokset og delt sig og blit til fire, og paa
den maate var der nu i tidernes lange løp blit mange milli
oner tøffeldyr i vand hullet. Og de var skabningens herrer i
hele denne store herlige verden.
Men paa den tid, da vor historie begynder, da var det
begyndt at gaa tilbake med den mægtige tøffelslegt, der väl
kommet forstyrrelse i dens før saa idylliske tilværelse. Der
var ikke den gamle trivsel og værdighet over tøffeldyrene
mere. Ikke saa, at der ikke skulde være nok av bakterier i
dammen længer, dem er det sandelig bestandig nok av. For
hver, som blev spist, kom der en hel del nye igjen. Men de
smakte likesom ikke længer saa godt som før, og ofte blev
de simpelthen sittende fast i halsen paa tøffeldyrene, de kunde
31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
