- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
32

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alette Schreiner: Livets vaar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Alette Schreiner.
ikke rigtig faa dem ind i kroppen paa sig. Der var kommet
noget eget nervøst over de før saa overlegne væsener, de var
blit saa sturne og saa urolig søkende, som om det siet ikke var
dem, som var skabningens herrer nu mere. Mange av dem
gik til og med hen og døde og blev nu til avveksling spist
op av bakterierne. Og det at dø, det har jo egentlig ingen
berettigelse i tøffeldyrenes liv. Hvad i al verden gik der
av dem? Utenfor var alt ganske som det skulde være, det
var nok bare dem seiv, som ikke længer var som de skulde
være. Saken var den, at tøffelslegten var blit gammel. Selve
livets kjerne var begyndt at visne bort i de arme dyr. Før
hadde den altid ligget midt inde i deres legeme som en glat
og fast bønne, og alt det mangehaande bestyr dyrene hadde
hat med at seile om i verden og spise og vokse og formere
sig, det var altsammen paa bedste maate blit ordnet av den.
Naar dyrene vilde dele sig, saa hadde først kjernen delt sig,
og siden var den vokset smukt ut i de unge dyr, og de var
vokset med. Men nu var den likesom blit saa træt av denne
evindelige voksing og deling, den orket det simpelthen ikke
længer. Den var ikke heller saa glat og smuk at se til nu
som før. Den var blit saa bløt og løs i formen, og ret som
det var, løste der sig smaa stykker av den og blev spist op
inde i dyret akkurat som om det skulde være bakterier. Det
var som om de ulykkelige tøffeldyr nu til slutning vilde for
tære sit eget liv.
Men ved siden av denne store syke kjerne laa der en
anden ganske bitte liten rund en. Siden slegtens begyndelse
hadde den ikke foretat sig andet end at dele sig og vokse ut
igjen og dele sig paany, liver gang den store kjerne hadde
delt sig. Den hadde forholdt sig som en ganske utenforstaa
ende likeoverfor dyrets mangehaande smaaforretninger, som
om disse hverdagslivets trivialiteter var noget som siet ikke
kom den ved. Som en passiv tilskuer hadde den samlet og
gjemt i sig alle slegtens urgamle traditioner og erfaringer, fra
slegtled til slegtled, giennem alle de utallige generationer. De
kunde vel komme til nytte engang. Denne lille kjerne saa ut
nu ganske som den altid hadde gjort, glat og rund og like
gyldig, som om ogsaa den almindelige opløsningstilstand var
noget som ikke kom den ved.
Men saa hændte det en tidlig morgen, da stjernerne be-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free