Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Amund Helland: Mine gamle misgjerninger i Nord-Grønland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Amund Helland.
og tjern, saa kan man reise i dage paa den Pyrenæiske
halvø uden at støde paa et eneste dypt vandfyldt bækken og
neppe opdage andre vandsamlinger end elvene og de damme,
som maatte være dannet ved menneskehaand. Atter et andet
træk er paafaldende: medens i hine sydlige lande floderne i
sin nedre del strømmer forholdsvis rolig og ofte er seilbarc
paa lange strækninger, saa har vore elve i regelen stryk i
stryk og ofte fos i fos; de er oftest viltre fjeldelve, og smaa
bækkene hænger i mængde ud over fjordsiderne, hvor de
falder ned fra sidedale og botner.
Lignende forskjel gjenfindes, hvis andre lande paa høie
bredder som Grønland, Island og Skotland sammenlignes
med sydligere lande som de omkring Middelhavet. Og i
den nye verden er der den samme modsætning: kysten har
fjorde i den nordlige del af Nordamerika indtil Vancouvers
ø; saa følger længer syd kysten uden fjorde, og den fort
sætter helt sydover den sydlige halvkugle indtil sydlig i Chile ;
der og i Patagonien kommer fjordene igjen.
Fra aarene 1871 til 1874 var jeg sterkt optaget af dette
spørgsmaal om Norges överilade. Hvorfor har Norge og
andre lande paa høie nordlige og sydlige bredder fjorde
langs kysterne og talrige indsjøer, medens andre sydlige
lande mangler fjorde, sjøer og skjergar.
Skotske geologer, særlig professor A. C. Ramsay, far-,
bror af den bekjendte kemiker, havde paavist, at de lande,
som har havt en istid, har talrige sjøer, idet disse bækkener
er fremkommet ved de gamle bræers arbeide paa sit under
lag, en tanke, som merkværdig nok allerede i 1823 havde
paatrængt sig professor Jens Es mark, men kun for en
enkelt sjø, nemlig Haukelivatn nær Lysefjorden.
Det var i 1871 blevet klart for mig, at vi her havde
nøglen til forstaaelsen af, hvorfor vort land, trods sin ælde,
har en saa ungdommelig form med sjøer og tjern, som ikke
er udfyldte, med fosser, fjorde, botner og skjergar.
I de lande, hvor elvene har strømmet i meget lange
tidsrum, der er de ujevnheder, som maatte findes i elveleiet,
og somfrembringer fosser, forsvundne; thi elvene arbeider
paa at fordvbe sit leie og paa at gjøre det jevnt, og faar de
tid, saa nåar de sit maal. Og de vandsamlinger, som maatte
findes i form af sjøer, søger elvene at udfylde med ler, sand
36
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
