Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Amund Helland: Mine gamle misgjerninger i Nord-Grønland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mine gamle misgjerninger i Nordgrønland.
og aur, som de slæber med sig, og faar de tid, saa nåar de
ogsaa dette maal.
Men vort land bærer som nævnt, geologisk talt, ung
dommens præg med sine tjeldbække, fosser og sine dybe
sjøer og fjorde.
Alt dette blir forstaaeligt, nåar vi erindrer, at vort land
har faaet sin nuværende form med fjorde og indsjøer i en
geologisk talt saa sen tid som istiden, ja isbræerne holder
den dag idag paa at udarbeide botner med indsjøer, der
ikke er helt uanselige, saaledes som K. Lorange paaviste
i 1868.
Der behøves, skriver Tyn dall, nogen tid til at forsone
sig med den forbausende maalestok, i hvilken den gamle is
har arbeidet, og var dens spor mindre utvilsomme, saa vilde
vor sunde sands betænke sig paa at antage en mening, som
forudsætter et arbeide, der er saa uhyre, at det næsten synes
fabelagtigt.
Men hvis vört land havde faaet sin nuværende form
derved, at istidens bræer fordybede sit underlag, saa laa den
antagelse nær, at istidens bræer i vore fjorde har havt en
større bevægelseshastighed end de smaa bræer, vi kjendte,
en tanke som jeg udtalte i 1874 i et arbeide om fjordene,
fjorddalene og indsjøerne. Om denne tanke var rigtig, maatte
kunne undersøges paa Nordgrønlands vestkyst, hvor endnu
mægtige bræer fylder hele fjorde, og i 1875 reiste jeg did,
idet der gaves offentligt bidrag til reisen.
Ved Jakobshavns isfjord fandt jeg ved maalinger med
theodolit en bevægelseshastighed op til 20 meter i døgnet, en
hastighed som var over 100 gange saa stor som den, vi
kjendte her. Maalingerne blev offentliggjorte i 1876 i et ar
beide om de isfyldte fjorde i Nordgrønland.
Det, som nu folger paa, er lærerigt, og kunde være et
bidrag til den universitetets historie, som er under udarbei
delse til hundredeaarsfesten.
Da nogen tid var gaaet, fik jeg et varsko fra Tyskland
om, at det rygte udspredtes fra Norge, at mine maalinger var
falske; i 1878 havde samme rygte fundet vei til Paris, og
Sophus Lie fortalte mig, at medlemmer af det naturviden
skabelige fakultet her kjendte rygtet.
Maalingerne var fremlagt offentlig, og da jeg forøvrig
37
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
