Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Daniel Landmark: Videnskabens stilling til nutidens religiøse krise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VIDENSKABENS STILLING TIL
NUTIDENS RELIGIØSE KRISE.
Av dr. Johan Daniel Landmark.
rven, som har studeret teologi vil fra gjennemgaaelsen av
LJ Ap os Uer nes gje r ning er formodentlig mindes, at
der knytter sig en episode fra den videnskabelige tænknings
historie til et sted i begyndeisen av det nævnte skrift. Da Galilei
hadde rettet sin kikkert mot himlen og der opdaget blandt
andet, at planeten Jupiter var omkredset av maaner, og det
saaledes var øiensynlig, at centrum for en bevægelse seiv
kunde bevæge sig, da utgav han sin dialog om d e to vig
tigste verdenssystemer. Derpaa indledet inkvisitionen
sin forfølgelse av ham, idet man grep an med en præken
over den tekst av Acta: «Hvorfor staar I saaledes og stirrer
op imot himlen I galilæiske mænd?»
Det er videnskaben, som har frembragt den religiøse
krise, vi gjennemlever. Og med en viss vilkaarlighed kan
vi angi denne krises begyndelse fra et bestemt tidspunkt,
netop fra Galilefs dage, fra hans professorat i Pisa, da han
steg op paa det skjæve taarn og lot legemer av forskjellig
vegt kastes til jorden, for saaledes ved eksperiment at ut
forske faldbevægelsen. Der var en lov i hans indre, som
tvang ham til at stirre paa tingene for at erfare sandheden.
Siden de dage er de galilæiske mænd blit mange paa
jorden og har faat stor magt over sindene, saaledes at i de
forløpne aarhundreder har det langsomt, uhyre langsomt,
brygget sammen* til en religiøs omvæltning, hvis sidestykke
ikke har været set siden opløsningen av den antike kultur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
