Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Daniel Landmark: Videnskabens stilling til nutidens religiøse krise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Johan Daniel Landmark.
Det er muligens kun som et intet, hvad vi hittil har utretlet.
Hvilke kræfter bor der i det hele tat i den menneskelige
bevissthed, hvor stammer den fra, og hvad er dens skjæbne?
I sit store arbeide over de religiøse erfaringer fremsæt
ter William James tilsist det spørsmaal: Hvad er den
objektive sandhed i disse erfaringers indhold.» Han frem
sætter da den hypotese, at det særlig religiøst anlagte men
neske, saaledes som det fremtrær i sin typiske egenart, gjen
riem sit underbevisste seiv staar i umiddelbar psykisk for
bindelse med en oversanselig virkelighed, en høiere del av
tilværelsen, som tilsist gjør grundtanken i al positiv religion
bogstavelig sand.
Det er min mening, at saalangt som til at opbygge en
slik hypotese paa rent psykologiske bevisgrunde, saa langt
tror jeg ikke, at vi er kommet. De dunkle kræfter, som
ustanselig virker i menneskeslegten til frembringelse av religiøse
forestillinger, venter endda i virkeligheden ikke paa sin for
klaring, men paa sin iagttagelse. Det arbeide, som selskabcrne
for psykologisk undersøgelse har indledet efter engelsk for
billede, skal utstrækkes over alle lande og fortsættes i aar
hundreder. Derpaa kan man begynde at tale om, at vi be
sidder psykologisk kjendskab til fænomener ut over det daglig
dagse. Religionspsykologien har imidlertid en gjenstand, som
kanske er av større praktisk betydning. Det er netop den
dagligdagse religion, som utfolder sig ganske jevnt og nor
malt hos det ordinære, halvt irreligiøse menneske, ganske
likegyldig enten man er troende eller vantro. Muligens er
det store flertal av menneskeslegten utpræget irreligiøst; men
det er disse menneskers tilløp til religionen i positiv eller
negativ retning, som skal klargjøres og forstaaes. Ogsaa den
rent negative religion, vantroen i pessimistisk retning, har sin
religionspsykologi.- Vi kan vel endda ikke siges at være i
besiddelse av nogen gjennemført systematisk fremstilling av
de religiøse bevissthedstilstande i deres lovmæssige fremtræden.
Vi har vel kun forarbeider til dette værk. Vi savner en rede
gjørelse, som efter psykologiens vanlige metode indordner de
sjælelige företeelser av religiøs art inden forstands-, følelses
livets og viljelivets omraader. Der vil vokse frem en hel
literatur med dette formåa! - «Jeg kan ikke indse,» siger
James, hvorfor en saadan kritisk religionsvidenskab ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
