- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
47

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Daniel Landmark: Videnskabens stilling til nutidens religiøse krise

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Videnskabens stilling til nutidens religiöse krise.
skulde vinde en likesaa stor almen tillid som en naturviden
skab.» Tilliden vil nok komme isamme grad, som religions
videnskaben indser sin egen begrænsning og tar sig iagt for
de forhastede resultater. Den er her stillet ganske som andre
videnskaber. Den har i det historiske og psykologiske en
bred basis med en omfattende visshedskreds, men efterhvert
som den i sin behandling nærmer sig selve kjernen i det
religiøse og kommer over paa værdidommenes felt, blir den
tilsist subjektivt individuel, idet den nåar al videnskabs grænse.
Saaledes som forholdet nu er, foregaar ikke det mest
betydningsfulde religiøse tankearbeide indenfor teologien. Det
er filosofien, som her arbeider. Man maa betragte dette som
tegn paa, at vi staar ved en utviklings begyndelse.
Hvad Herbert Spencer kaldte differentiationens lov
kommer nok til at gjøre sig gjældende. Vi befinder os endda
paa standpunktet, før utskilningen begynder. Der er i virke
ligheden behov for en ny, rent religionsvidenskabelig disciplin,
som i selvstændighed overtar begrundelsen og utformningen
av det religiøse vurderingsstandpunkt, der konsekvent følger
av den kritisk-empiriske tankegang, som nu behersker al
videnskab. Det blir en disciplin, som trær istedenfor den
nuværende dogmatik. Drøftelsen av religiøse begrebers teore
tiske gyldighed føres for tiden av den erkjendelsesteoretiske
religionsfilosofi. Men et tilstrækkelig skarpt blik vil være
opmerksomt paa, at vi heri kun har spirerne til hovedstam
men i den religionsvidenskab, hvis grundlæggelse vi gjennem
lever. Da den gamle (antike) religion opløstes, stod slegten
ogsaa paa det utviklingsstandpunkt, at differentiationens lov
endda ikke hadde faat virke paa det religiøse stof, som forelaa.
Kulturformer og kultustjenere fandtes endnu ikke. Ingen
kirke var bygget; fiskere og teltmakere utførte kultustjenesten
i dens litet særprægede skikkelse. Vi ser, og vil siden se det
endda mere, at lignende tilstande gjør sig gjældende i nutiden.
Ved de samfundshandlinger, som bringer mennesket til at
«besinde sig over livet og døden» og komme frem med sin
religiøse vurdering, övertages arbeidet av mænd, som bærer
de voksende tanker i sit indre. Derfor taler Høffding ved
Einar Buchs baare. Det er dog kun en midlertidig ordning
dette med professor-prester etc. Det arbeide at gi uttryk for
vor total-reaktion overfor livet, vil, nåar det kommer til styk-
47

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free