Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Daniel Landmark: Videnskabens stilling til nutidens religiøse krise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Johan Daniel Landmark.
ket, altid kræve sine egne tjenere, mænd, som arbeider med
dette alene, mennesker, som er sjælelæger, og som har ut
vikling nok til ikke at bli aandelige kvaksalvere. Samfundets
forpligtelse paa de enkelte til at følge kirkens kultusformer
løsnes mer og mer. Derfor indfører vi borgerlig ægteskabs
stiftelse, og kravet om borgerlig bisættelse reiser sig.
Naar videnskaben har arbeidet sin tankegang ind i folk,
vil kravet om prester, som staar uavhængig av al bekjendelses
tvang, melde sig av sig seiv. Og man vil fordre dem utdan
net ved et fakultet, hvis medlemmer kun har den ene for
pligtelse at gjøre rede for, hvad der efter deres egen inderste
mening er tilforladelig sandhed. Den übetingede samvittig
hedsfrihed vil være det samlende merke, som knytter de
mennesker til hverandre i religiøs organisation, som indser,
at det er langt mere gavnlig at høre en prest gjøre gjældende,
hvad der maa synes en seiv feilagtig, nåar han kun virkelig
taler fra sin egen samvittighed, end at stænge sig seiv ute fra
al paavirkning, som ikke gaar efter nøiagtig samme linje,
man seiv har vandret.
Den tankens frihed, som tilkommer enhver prest eller
videnskabsmand, maa ikke tænkes begrænset til kun at gjælde
indenfor en positiv religion, en tro, som tilkjender livet værdi.
En positiv livstro vil altid i længden være den sterkeste og
samle de (leste tilhængere om sig. Men netop derfor vil den
staa i fare for at døse hen og forflates eller stivne i en ny
ortodoksi. Det har været alle religioners skjæbne, at de til
sist dør av rettroenhed. Og det eneste middel herimot er
konsekvent gjennemført samvittighedsfrihed." Den reform,
som videnskabens egne principer avstedkommer paa de om
raader, som teologien nu indehar i den videnskabelige diskus
sion og ved universitetet, maa ogsaa litt efter litt gjennem
føres ned gjennem skolerne, fra gymnasiet til folkeskolens
laveste klasser, ved lovændringer, som her ikke kan antydes,
og under vanskeligheder, som det heller ikke her er stedet
at gaa ind paa.
Vi har dernæst det etiske moment, som griper ind i nu
tidens religiøse utvikling. Menneskene er i moralsk henseende
løftet op over kristenguden. For det naturlige menneske, det
menneske, som staar naturtilstanden nærmest, er det en na
turlig tanke, at de gjenstridige styrtes ned i den evige jam-
48
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
