- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
50

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Daniel Landmark: Videnskabens stilling til nutidens religiøse krise

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dr. Johan Daniel Landmark.
av en søile, indrettet med den hensigt at anvende det minst
mulige materiale med den størst mulige nyttevirkning. Da
kom en ven av ham, som var læge, ind i hans tegneværelse
og kastet et blik paa hans plancher. Saa spurte han: «Er
du begyndt at studere knokkelanatomi, siden du tegner laar
ben?» "Og fortælleren tilføiet: «Saa dygtig var altsaa den
matematiske opgave utført.» Det menneskelige laarben
virker netop som en saadan søile, og det skulde da altsaa
være saa, at det realiserer ingeniørens hensigt. Jeg ved ikke,
om fortælleren seiv var sig bevisst den religiøse idealisme,
som i virkeligheden uttalte sig i hans slutbemerkning, at nåar
menneskene er geniale, nærmer de sig til det, som naturen
har frembragt. Vi, som staar paa utviklingslærens stand
punkt, har let for at indse, at jo mere laarbenet mot
svarer grafostatikens beregning, desto lettere har det for at
beståa som laarben. De siet konstruerte knokler lider i sin
mangel paa hensigtsmæssighed av en indre skavank, som
giør dem umulige. De knækker og gaar tilgrunde, fortrængt
i tidernes løp av de fornuftmæssige laarben.
Videnskaben bestaar under forutsætning av en sammen
hæng mellem virkelighed og logik. Den forklarer verden
som et selvidentisk system. Derfor er der i deres inderste
grund et uavbrytelig slegtskab mellem videnskab og religion,
mellem logik og moral, det retfærdige er ett med det logiske.
Overfører vi den evolutionistiske hensigtsbetragtning i religiøs
interesse paa verdensaltet, som aldrig er opstaat og aldrig
kan gaa tilgrunde, da spør vi os seiv, om ikke den store
kosmos har sin bestaaen, fordi den er en realisation av de
absolut fornuftmæssige idealer, idet de siet konstruerte verde*
ner fra evighed er fortrængt av den fuldkomne.
Fra samvittigheden utspringer religionen. Den begynder
indenfra med spørsmaalet om vor egen værdi. Jeg vil erindre
om den etterskrift, som Charles Darwin tilføiet sin selvbio
grafi: «Jeg for mit vedkommende tror, at jeg har handlet
rigtig ved at gjøre mit liv til en stadig fortsat arbeidsdag i
videnskabens tjeneste. Jeg føler det ikke, som jeg i mit liv
har begaat en særlig brøde, jeg maatte angre. Men jeg har
atter og atter maattet beklage, at jeg ikke har gjort mine
medskabninger mere direkte godt.» Fra en saadan etisk
dom over os seiv spirer den religiøse frygt, følelsen av at vi
50

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0058.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free