Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. L. Lange: Nationale og internationale idealer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. L. Lange.
sig paa det nationales bekostning, til fortrængsel for det
fælles bedste. Men der har selvfølgelig været en tid da
nationalismen var fienden, den nye tid som rykket frem med
sine farlige, forlokkende idealer, de som kunde føre bort fra
det trygge, faste i bygdekredsen; da det var god og tiltalende
politik at si: «Skidt i Norge, leve Toten!»
Det er vanskelig at komme paa det rene med hvor
sterkt sam menvokset en nation er, i hvilken grad nationen
har overvundet regionalismen. Sterkest ser man naturligvis
bygdemotsætningerne hos sin egen nation. Men de findes vel
hos alle folk, og det er en eiendommelig følge av det 19de
aarhundres utviklede læsekunst og folkestyre, at bygdefølelsen
overalt ytrer sig kraftig og bevisst i vor tid : her i Norge har
vi vort vestlandske maalstræv, i Danmark har de den jydske
bevægelse, i Tyskland den plattyske, i Belgien den ilamske,
i Frankrike den provencalske, i Spanien den katalanske.
Enkelte steder kan disse bevægelser bli saa sterke at de
synes at skulle sprenge den nationale stat. Men denne har
dog visselig for sterke baand at binde bygderne sammen
med, til at disse vil kunne tænke paa at skille sig ut; det er
ogsaa de færreste steder at denne bygderenæssance stiller sig
rent politiske maal.
Imidlertid tjener disse særbevægelser til at indprente os
hvor broket sammensat en nation er, denne enhet som de
fleste uten videre ræsonnerer ut fra som en moralsk person
lighet som ikke kan opløses, og som i et og alt maa re
spekteres.
Og vi tænker os da kanske muligheten av at med den
nationale tankes seier i økonomi og politik, i sprog og aands
liv, er ikke utviklingens sidste ord sagt. Der er kanske ide
aler over eller skal vi beskedent si, ved siden av?
de nationale.
Selve ordet international staar jo ingenlunde i mot
sætning til national. Tvertom, det optar «national» som et
ledd og en forutsætning. Det internationale samfund er
sammensat av nationer. Ikke altid er disse sterkt og eien
dommelig utviklet. Men i vore dages Europa er betingelsen
tilstede for en rik og mangfoldig utvikling. En hel række
selvstændig utviklede nationaliteter bor tæt ved hverandre.
58
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
