Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Af det moderne aandsarbeide - Historie. Halvdan Koht: Amerikansk historieskrivning. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af det moderne aandsarbeide.
Det vilde være urimeligt at paastaa, at ikke disse for
fattere hadde sin filosofi; baade hos Motley og endda nier
hos Bancroft finder vi en stærkt personlig partitagen for be
stemte tankeretninger, særlig for alt frihets-arbeide, og Ban
croft har endog i en særskilt avhandling (fra 50-aarene)
hævdet sin varme tro paa menneskehetens evige fremskridt.
Men utviklingsmagtene former sig for ham væsentlig som
de store almene «idéer» som Leopold von Banke samtidig
gjorde til grundlag for sin historieskrivning. En virkelig
utviklingsvidenskap er det her ikke tale om; det er tydeligt
nok, at hele denne skole staar uteri paavirkning av det
gjennembrud i historisk tænkemaate som er betegnet av
navnene Comte, Marx, Spencer og Darwin.
Den historiske filosofi trivdes i Amerika væsentlig uten
for fag-historikernes kreds, og den fik i 60- og 70-aarene et
par repræsentanter av virkelig betydning. Fysiologen John
W. Draper gav en sammenhængende fremstilling av Europas
kultur-utvikling, hovedsagelig ut fra positivistiske synspunkter
(oversat paa dansk av A. Thorsøe), og skrev derefter den
amerikanske borgerkrigs «naturhistorie». Juristen Le wis
H. Morgan, visselig den genialeste forsker Amerika endnu
har frembragt, opdaget enheten i de mangfoldige barbariske
samfundsformer, og efterviste de grundkræfter som skapte og
omdannet det menneskelige samfund,—de store økonomiske
livslover.
Amerikanske historikere sysler fremdeles lite med almene
utviklingsproblemer; de överlåter dette omraade til geografer,
statsøkonomer og sociologer. Men det har allikevel ikke
været til at undgaa, at den nye historiske tænkning har sat
sit præg ogsaa paa den specielle historieskrivning, mer
eller mindre bevisst er alle historikere nutildags blit evolu
tionister. Lærde av den ældre skole har ofte fordømt denne
nye retning som altfor «subjektiv», mens sandheten er, at
om den bringer det personlige syn stærkere frem i den filo
sofiske grundopfatning, saa skaper den av sig seiv en friere
objektivitet overfor de enkelte personer og begivenheter. En
utviklingshistoriker føler sig ikke kaldet til at ta parti
som Bancroft eller Motley, eller fælde dom om retten hos
de stridende parter. Han vil nøies medlat forståa og for-
74
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
