Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Af det moderne aandsarbeide - Historie. Halvdan Koht: Amerikansk historieskrivning. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af det moderne aandsarbeide.
klare hvorledes partene er kommet til sine ståndpunkter,
og hvilke kræfter som avgjorde striden mellem dem, det
er, som Ludvig Daae engang paa sin bitende maate, men
med dyp sandhet bemærket, den «moderne forbrydervenlig
het» anvendt paa fortiden. Det er paa alle omraader for
staaelsen indenfra som er maalet. Denne tænkemaate har
fostret en fuldstændig ny bedømmelse av de to avgjørende
kriser i amerikansk historie, revolutionen og borgerkrigen.
Og det er en del nye værker paa dette omraade jeg her især
skal omtale.
Bancrofts store History of the United States, som trods
sine 10 bind og trods de 40 aar utgivelsen tok (1834—1874)
ikke rækker længer end til selve dannelsen av de Forenede
Stater i 1789, har havt en umaadelig indflydelse paa det
amerikanske folks tanker om sin selvstændighets grund
læggelse, og den opfatning han gjorde gjældende, lever i
virkeligheten med fuld magt den dag idag i skolebøker og i
den almene tankegang, seiv om alle videnskapsmænd har
opgit den. For Bancroft var den amerikanske revolution
ganske enkelt en kamp for frihet og mot voldelig under
trykkelse, og da kunde der jo ikke være skygge av tvil om
hvor vor sympati burde være. Bancroft godkjendte alle de
revolutionæres statsretlige teorier, og forsvarte smugling og
alle voldshandlinger de foretok sig. Engelske historieskrivere,
som Lecky og Trevelyan, prøvde nok paa at undskylde Eng
lands fremfærd og gjøre indvendinger mot et og andet i
revolutionen. Men i det store og hele har ogsaa de aner
kjendt, at amerikanerne hadde fuld grund til at gjøre oprør
mot det engelske voldsherredømme. Det viste sig her, som
saa ofte, at det er den seirende part som bestemmer histo
riens dom.
Men omslaget har meldt sig. Det lar sig neppe føre til
bake til en enkelt mand eller et enkelt værk; det har kom
met næsten av sig seiv fra flere kanter paa én gang, ofte
ser det ut som om de unge har tat op de nye spørsmaal til
drøftelse likefrem efter ældre læreres tilskyndelse. Før var
de 13 oprørske koloniers historie blit behandlet rent for sig
seiv, som et særeget rike med sin fælles særegne utvikling.
Men efterhvert maatte man begynde at spørge, hvorfor ikke
75
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
