- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
114

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. H. Mathiessen: Valgene og de politiske udsigter i England

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

P. 11. Matthiessen.
ud i livet maa siges at være forøget. Derimod kommer de
liberale betragtelig svækket tilbage til Underhuset.
Naar man nu vil forsøge at klargjøre sig aarsagen til og
betydningen af dette for de fleste uventede resultat, gjør man
kanske rettest i at tåge begivenhederne ved den sidste stem
meretsudvidelse i 1885 som udgangspunkt, og hvad der da i
den forbindelse særlig paatvinger sig opmærksomheden, er
Parnells mesterstykke, da han i underhandlinger med Gladstone
og Salisbury om den til stemmerets-udvidelsen knyttede Re
distribution Bill fik fremtvunget en uforholdsmæssig stor
repræsentation i Underhuset af smaa irske byer og land
kredse. Ingen enkelt begivenhed har vel havt en saa be
stemmende indflydelse paa den senere politiske udvikling i
England. Et forhold blev skabt, ifølge hvilket der under
nogenlunde normale svingninger i styrkeforholdet var lidet
haab for noget af partierne at faa tilstrækkelig majoritet i
Underhuset uden ved at alliere sig med de irske nationalister,
hvad der snart viste sig at være et sterkt forstyrrende element
i den politiske organisme. Valgpendelen kom efterhaanden
i sterkere svingninger end den havde været siden 1832; alle
rede i 1886 efter første almindelige valg maatte Gladstone for
at sikre sig de irske nationalisters stemmer forsøge at gjen
nemføre irsk selvstyre, men derved splittede han de liberale
paa en maade, som efterhaanden, og især efter at han seiv
havde trukket sig tilbage fra det politiske liv, førte til demo
ralisation af partiet. De konservative, som nu fandt støtte
hos de liberale unionister, fik stigende magt og større majo
ritet, end de havde havt siden Peels dage og beholdt den,
indtil det lykkedes de liberale lige før valgene i 1906 at
rekonstruere og konsolidere sit parti; og da Chamberlain
netop paa dette tidspunkt splittede de konservative ved at
paatvinge dem protektionismen som første programpost, blev
styrkeforholdet igjen voldsomt forrykket og resulterede i en
overvældende majoritet for de liberale.
Valgbevægelsen i de sidste 25 aar viser altsaa, at nåar
det ene af de ledende partier har havt tilstrækkelig majoritet
til at gjøre sig uafhængig av de irske nationalister, har grun
den været indre splid i det andet parti, og holder man sig
denne faktor for øie i bedømmelseii af den afholdte valg
kamp, der som resultat har gjort det irske parti til herre
114

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free