Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Løvland: I maalstriden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I maalstriden.
øvelsé i det andet sprog, at han kan skrive en lettere stil
fforeløbig en gjenfortælling likesom i tysk). Det er derfor et
mistak av professoren, nåar han siger, at skolemigdommen
skal tilegne sig begge sprog som sit morsmaal». Det ene av
dem er morsmaal, det andet «bisprog». Ordningen med
tillægsprøve i det ene sprog er siden 1902 indført ved lærer
skolerne og gaar fortræffelig, hvor der er interesserte og
kyndige lærere.
Man kunde jo ha særskilte skoler eller klasser for hvert
sprog. Enkelte maalmænd og nogen høireaviser har ogsaa
foreslaat det. Det vilde være en hel gjennemførelse av na
tional «kløving» i skolen og den høire dannelse med alle de
bitre følger derav. Den nu vedtagne ordning (lov av 24de
mai 1907) søker at forene de to sprogleire i gjensidig kjend
skap, lorstaaelse og samarbeide under gjensidig anerkjendelse.
Det er efter vor mening «like ydre vilkaar». Dette er saa
langtfra «sekterisme», at dette navn snarere passer paa dem,
som vil holde kundskap i det ene sprog ute fra den høiere
dannelse.
Professor Sars og endel «riksmaals »-agitatorer vil ikke
erkjende, at det danske sprog blev os paatvunget som kirke-,
riks- og skolesprog. Hr. Sars siger: «Det er blit paavist at
dansken gled ind paa en ledig plads.» Dette kan alene sigte
paa skrivesproget. Mener man sproget idethele, da blir det
jo likefrem en meningslos frase. Der er aldrig hos noget
folk med hensyn til sproget en «ledig plads» eller et «tomt
rum», som professor Torp har kaldt det. k\\e jordens tolk
har sit sprog. Men heller ikke for skriftmaalet var her i
Norge noget «tomrum». At tale om ledig plads», hvor man
hadde et gammelt skriftsprog, som var kjendt og brukt liketil
omkring aar 1500, altsaa vel 100 aar efter at dansken hadde
trængt sig ind baade her og i Sverige, - og hvor det natio
nale talesprog endnu idag er i fuld kraft, det er dog altfor
urimelig. Nei, det danske sprog «gled» nok ikke ind, det
blev, sammen med utenlandsk styre, efterljaanden indført ad
alle de veie og paa alle de maater, söm statens myndigheter
og embedsmænd hadde anledning til. Bønderne og borgerne
kunde, efterhaanden som embedsmændené blev fordanskede,
123
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
