Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Løvland: I maalstriden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. Løvland.
ikke laa gyldige dokumenter i andel end dansk; retsproto
koller og alle offentlige forhandlinger blev ført i det, og da
reformationen i 16de aarhundrede kom med danske latin
skoler, med bibel, salmebøker, prækener og senere konfirma
tions- og skoletvang med lærebøker, blev alt knyttet til det
danske sprog. Kun embedsinænd og lærere der brukte dansk,
blev ansat. Norsk ungdom blev i latinskolerne og ved
universitetet i Kjøbenhavn (senere i Kristiania) alene utdannet
til at bruke dansk. Det maa dog indrømmes at dette var
«vold og tvang likeoverfor folkets naturlige sprog, seiv om
den blev øvet av presterne, skolerne og de borgerlige em beds
myndigheter, uten at de behøvde at tilkalde politi- og mili
tærmagt.
Det lar sig da ikke negle, al det danske sprog er ind
ført ved ydre magtmidler, altsaa ved tvang, planmæssig og
med fuldt overlæg. Dokumenter og trykte høker har litet
og intet at melde om motstand mot dansk overvælde i alle
retninger fra det norske folks side. Og det har vel ikke
været meget av den. Men enten nu det danske sprogs ind
førelse tilskrives alene overgrep fra det dansk-holsteinske
styre, eller den skyldes sløvhet og vanmagt ira det norske
folks side, eller hvad der er rigtigst, den tilskrives begge
aarsaker, er forovrig i denne forbindelse likegyldig. Faktum
er at det utenlandske sprog blev av statens myndigheter gjort
til officielt og offentlig sprog i Norge og for Norge, og derved
blev det ogsaa i lang tid det almindelige bok- og literatur
sprog. Der kan dog ingen tvil være om, at hadde vore
latinskoler ved reformationens indførelse faat rektorer og
lærere, som hadde opdraget de norske prester og embeds
kandidater til at bruke sit egel sprog isledetfor at oplære
dem alene i det danske, og hadde styrelsen derhos krævet
eller bare utrykkelig tillått at bruke norsken officielt, saa
hadde neppe dansken blit eneraadende «riksmaal» ogsaa i
Norge. Peder Claussøn og de andre hadde skrevet nynorsk
og Magnus Lagabøters lov var blit moderniseret paa norsk.
Disse historiske forhold har sin interesse og betydning
til at kaste lys og forstaaelse over den nuværende tilstand.
Men de kan i og for sig ikke berettige maalreisningen. Der
som det danske sprog hadde trængt norsken ut og var hlit
eneradende ikke alene som officielt skriftsprog liketil 1885,
124
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
