- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
133

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Kongemagten i Norge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kongemagten i Norge.
væsentligt sies ai være forsvundet. Forholdet blev klart
om man saa vil: en officiel hemmelighed i det øieblik de
kongelige viljesylringer ikke længer kunde fortolkes paa bag
grund af majestætens forhold til Sverige.
Er det nu virkelig paa det rene, at vor konges politiske
indflydelse fra det øieblik, da vi tik en national» kongemagt,
er lig nul.
Hvorved kan del sies at være konstaterer?
Det ligger nær at henvise til den engelske konges stilling
og si, at det er slig, vi ogsaa har det, efteråt parlamenta
rismen er blit politisk statsreligion.
Slig har vi det netop ikke.
Den engelske konge staar ikke saa ganske udenfor det
politiske liv; det har særlig i den sidste tid vist sig, at hans
holdning kan ha betydning.
Hvori hans indilydelse beslaar, lader sig vanskelig definere.
Men den er der. Den ligger tildels i den til veneration
grænsende respekt, kongemagten nyder i England. Indfly
deisen er indirekte, ikke direkte. Og den hai’ sin tradition.
Hos os er der de ri mod ingen tradition. Men
der vil sikkert oparbeide sig en saadan. Og her vil den
holdning, den nuværende konge linder at burde indtage,
kunne bli medbestemmende.
Jeg er sikker paa. at ikke faa, der i 1905 stemte for
republik, indtog dette standpunkt hl. a ogsaa fordi de mente,
at landets øverste styrer burde være noget mere end landets
officielle repræsentant og den daglige stødpude mellem par
tierne. en stilling, kongemagten hos os, saaledes som forhol
dene havde udviklet sig, let kunde bli henvist til. Det er
ogsaa bekjendt, al der netop paa anseede konservative hold
var sympati loi- republik: heller en forholdsvis kraftig præ
sidentmagt end en skyggekonge.
Spørgsmaalet om kongemagtens udstrækning blev nylig
aktuelt i anledning af en paatænkt embedsudnævnelse:
Havde kongen ret til at udsæfte en saadan udnævnelse
i det øieblik at den siddende regjering nærmest maatte op
fattes som en midlertidig bestyrelse? Valgene havde jo vist,
at -ministeriet ikke længer havde majoritet blandt vælgerne.
For at tåge et mere tilspidset tilfælde end det, som nvlig
forelaa :
10 Samtiden HIK).
133

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free