- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
138

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Af det moderne aandsarbeide - Biologi. H. H. Gran: Cellekjernens historie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Af det moderne aandsarbeide.
efterhærdet i alkohol og tilslut støpt ind i smaa blokker av
fast paraffm, saa at det kan høvles op paa en maskine i
skiver, som i tykkelse kan gaa ned til et par tusendele av
en millimeter.
Tilslut blir disse skiver fæstet op i rækker paa glasplater,
som kan lægges under mikroskopet, og farvet med for
skjellige farvestofter, som opsuges i ulike grad av de for
skjellige organer, saa at det paa den maate blir mulig at
adskille fra hverandre ogsaa saadanne smaadele, som er
usynlige i de levende celler.
Denne metode er nu utarbeidet med mange finesser,
hvorved man søker at overvinde den store fare og van
skelighet, at hele den indviklede behandling skal forandre
organerne saaledes, at man faar se et billede, som gir et
falskt indtryk av den virkelige tilstand. Der er skrevet mang
foldige bøker bare om hærdnings- og farvemetoder, deriblandt
ogsaa en her i Norge av dr. F. G. Ga de. Og metoden har
gjort det mulig at studere cellekjernen og dens forandringer
ganske indgaaende ; der har aapnet sig saa mange spørsmaal,
at mange zoologer og mange botanikere har kunnet gjøre
studiet av cellekjernen til sin hovedopgave.
Den store interesse, som disse problemer har vakt,
hænger naturligvis sammen med, at det har vist sig, at
cellekjernen er et væsentlig organ i cellen, og at man ved
at studere den kan ha haab om at naa ind til et kjerne
punkt, til bedre forstaaelse av centrale livsfænomener.
For det første har det nemlig vist sig, at alle celler har
sine kjerner, kanske med nndtagelse av de aller laveste orga
nismer, hakterier og de blaagrønne alger, som ialfald ikke
har den skarpt adskilt frå de øvrige organer i cellen. Og
likesom en celle aldrig kan opstaa aten ved deling av en
tidligere eksisterende, saa kan heller ikke en kjerne dannes
paa anden maate end ved deling av en anden kjerne. Før
man hadde lært at anvende de nyere præpareringsmetoder,
hadde man endnu ikke kininet konstatere dette; der var
tvertimot tider i cellens liv, da kjernen syntes at forsvinde,
og man tænkte sig, at den opløstes og senere blev fornyet
fra cellens protoplasma. Men nn er det altsåa sikkert, at
kjernen er et fast og selvstændig organ i cellen.
For det andet indledes i regelen cellens deling med, at
138

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:25:28 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1910/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free