- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
140

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Af det moderne aandsarbeide - Biologi. H. H. Gran: Cellekjernens historie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Af det moderne aandsarbeide.
ordnet i tine fibre eller straaler i en figur med to centrer eller
poler, som efter delingen trækker delingsprodukterne til sig.
saa at der opstaar en ny kjerne ved hver pol. Man er endnu
ikke kommet til klarhet over, hvad det er for kræfter, som
styrer disse bevægelser, og vi vil derfor ikke nu indlate os
paa de forskjellige teorier, som er fremsat til løsning av den
side av problemet. Men vi kan vel gaa ut fra med fuld
sikkerhet, at kjernestavene maa ha en overordentlig stor
betydning ; det maa være et vigtig arvegods, som saa nøiagtig
skiftes ut fra den ene cellegeneration til den anden gjennem
de utallige delinger. Den nu herskende opfatning ser netop
i kjernestavene det materielle grundlag for de arvelige egen
skaper, som overføres fra det ene slegtled til det a udet.
Man forutsætter da naturligvis, at de findes i kjernen ogsaa
i de tider mellem delingerne, da vi ikke kan se dem eller
gjøre dem synlige, og denne forutsætning kan ogsaa forsvares,
nåar vi erindrer at de viser sig igjen ved hver følgende deling
i nøiagtig samme antal og samme form.
Seiv om kjernestavene ikke netop har den betydning,
som man nu tilskriver dem, kan vi ialfald med fuld sikkerhet
si, at kjernedelingen, som den foregaar gjennem planteriket
og dyreriket efter samme skema, bare med smaa varia
tioner, maa være en proces, som er væsentlig for selve
livets natur.
Denne opfatning styrkes, nåar vi studerer cellekjernens
forhold ved befrugtningen. Et egg og et sædlegeme er to
selvstændige celler med hver sin kjerne; i egget ligger kjernen
midt inde i et stort og næringsrikt protoplasma, medens sæd
legemel bestaar av en kjerne og desuten som regel en lang
traadformig hale som bevægelsesorgan. Ved befrugtningen
trænger kjerne ind i egget og smelter sammen
med dets kjerne. Ganske tilsvarende forhold tinder vi hos
de høiere planter; blomsterstøvet vokser som en lang traad
ind imot frøemnet og ind til eggcellen, og en av dets kjerner
smelter sammen med eggcellens kjerne. Enhver befrugtning,
seiv hos de laveste organismer, viser en sammensmeltning av
to cellekjerner til én.
Saa maa vi naturligvis vente, at den cellekjerne, som er
dannet efter befruktningen, maa indeholde dobbelt saa mange
kjernestaver som bver av de lo sammensmeltende kjerner.
140

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free