- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
144

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Af det moderne aandsarbeide - Filosofi. Kristian B. R. Aars: Panteisme før og nu

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Af det moderne aandsarbeide.
I virkeligheten er der indtraadt en gjennemgripende for
andring i Vesterlandenes verdens-anskuelse, idet seiv de mere
kirkelige religionsratninger har begyndt at slippe tanken om
de evige helvedesstraffe, og om den onde a and. Middel
alderen hadde et dogme som drog ganske sterkt i retning av
panteisme: troen paa (kuls al magi, og et andet, som var
dette sterkt motsat, nemlig troen paa djævelens magt.
Den dag idag er det problemet om det gode og det onde
mere end noget andet, som skiller mellem panteisme og andre
religionsformer.
Det er kanske ikke saa let at gjøre sig rade for hvad der
hør forstaaes ved panteisme. Efter ordlyden synes det ret
simpelt: altet er Gud, Gud og verden er ett. Men i
virkeligheten er indholdet av denne tanke ikke saa let at
angi, da de to begreper er motsigende. Man sier vel bedst,
at panteismen søker at fatte Guds uendelighet og verdens paa
en saadan maate at de to falder sammen. Om den naadde
helt frem til dette, vilde den ikke længer være en form for
religion, men matematik. I virkeligheten er den rene
panteisme snarare et ideal, el græ nsebegrep, der angir
retningen hvori de systemer bevæger sig som man eileis har
git dette navn.
Indien var panteismens vugge. Den lindes skarpt uttalt
i Veda-skrifternes Upanishader; i den græske verden
lindes den fortrinsvis hos nyplatonikerne. I vesten tik
den sit smukkeste uttryk i Spinozas system, han som ogsaa
ganske træffende sier om sin aaandstilosoti, at den er utført
«efter geometriens forbillede». I den nyere tid tinder man
en panteistisk tendens paa bunden av en tlerhet av de fri
sindede aandsretninger. Saaledes hos Goethe; hos Kant
kjæmper den med en række andre tendenser. I vore dage
har den saakaldte monisme for en stor del git ut igjen i
ny form panteismens tanker. Dog maa her skjelnes mellem
den panteisme som cndnu virkelig mener noget, nåar den
sier at verden er Gud, og paa den anden side den rene
skeptieisme som kanske ofte med rette sier: Vi vet ikke,
og faar aldrig vite!
I virkeligheten er en panteistisk verdensanskuel.se et
ideal som ikke let lar sig gjennemføre, og ialfald ikke som
144

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0152.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free