- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
147

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Af det moderne aandsarbeide - Filosofi. Kristian B. R. Aars: Panteisme før og nu

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Af det moderne aandsarbeide.
ligget nær, at en virkning av deres vilje har kunnet antas
overalt; men nåar saa er, saa blir religionen kun skikket
til förklaringsprincip i samme mon som man mener at vite
hvad guderne vil. Indenfor kristendommen var det en
givet forutsætning, at Gud vil det gode, enten som lykke
eller som retfærdig straf, mens det onde dels stammer fra
stoffet og dets tilfældigheter, dels var uttrykket for hvad den
onde aand vilde. Imidlertid stod det ogsaa fast, at Guds
kraft var den største, at hans hevn overalt kunde ramme,
og at han maatte beholde den endelige seier over al mot
stand. Dette vokste let op til ideen om almagten som mate
matisk uendelighetsforestilling. Derved opstod det flokete
spørsmaal om forholdet mellem de onde aanders magt og
Guds almagt. I virkeligheten er de teologiske løsninger av
dette problem ikke andet end talemaater. Har Gud allesteds
nærværelse og almagt, saa er det umulig at utpeke noget
som han vil, og andet som han ikke vil.
I vore dages religiøsitet viser denne konsekvens sig sær
lig "hvor det gjælder sygdom. Man vil ikke vedkjende sig
den gamle lære at al sygdom er direkte straf, men man
kommer dog med omskrivende talemaater ut paa det samme,
da kirken vistnok ikke sier som den konsekvente panteisme:
Gud vil alt, det gode og det onde, men den sier: Gud vil
det gode, og alle sygdom mer, og alle lidelser, men
ikke synden. Dette har ikke hare filosofisk, men ogsaa
praktisk hetydning, idet man meget ofte blandt religiøse folk
møter en kulde og likegyldighet overfor lidelser, større end
hos andre. Det synes ved første blik forbausende, men er
en naturlig følge av det panteistiske træk i Guds-fbrestil
lingen : Gud vil det!
Av nyere forskere har ingen mcre energisk end John
Stuart Mill hævdet at en etisk religion maa la fare det
panteistiske dogme om almagten for at lægge des større vegt
paa at Gud vil det gode 1.
I en samling av sentenser av nutidstænkere «Il Almanacco del Coeno
bium pel 1910* skriver Guido Podrecca. Gud har git os forstanden for at
dømme mellem godt og ondt, elske det gode, hade det onde. Men hvis nu
sygdommene og lidelserne var Guds verk? Saa vilde jeg allikevel hade
dem med den forstand som Gud skal ha git mig for at dømme ogsaa hans
verk. Dog foretrækker jeg at tænke, at det er verket av en blind og an
svarslös natur; derfor hader jeg ikke, men nåar jeg ikke ler, saa graater
jeg!
147

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0155.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free