- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
151

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bredo Morgenstierne: Progressiv skat i Norge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Progressiv skat i Norge.
Le Play med sit store verk: «tø ouvriers Européens»; ved
siden deraf kan man nævne «Budgets économiques des classes
ouurieres en Belgique» og flere lignende fremstillinger fra
andre lande.
For Norges vedkommende er det første gang saadanne
arbeiderbudgetter offentliggjøres, og endog ganske bortseet
fra det formaal, hvortil de her nærmest er anvendt, be
lysningen af skattefordelingen har de sin store selvstæn
dige interesse. De 12 udgiftsbudgetter varierer mellem en
samlet udgift af 836 og 1510 kroner og angiver paa øren,
hvorledes disse udgifter fordeler sig paa alle enkelte poster.
Vi kan her forfølge de enkelte familiers forbrng af kjød og
fisk og grøntsager, af spirituosa og tobak etc. og derved
gjøre mange interessante iagttagelser. Til sammenligning
med de omdisputerede 18 kroners maanedlige husholdnings
udgifter pro persona i middelklassen ser vi f. eks., at kost
udgiften pr. familiemedlem i arbeiderbudgetterne svinger
mellem Bog 13 kroner. Man hefter sig ogsaa ved en saadan
ganske pikant og for tidsforholdene eiendommelig enkelt
hed, at for flere arbeiderfamilier fagforeningskontingenten
udgjør det llerdobbelte af udgifterne til skatter, aviser, bøger,
skrivesager og porto tilsammenlagt.
Ikke bare de 12 arbeiderbndgetter, men ogsaa de øvrige
indsamlede oplysninger om forbrnget af de forskjellige ar
tikler rundt i hjemmene giver vigtige bidrag til belysningen
af levemaaden her i landet, seiv uden hensyn til, hvad de
lærer os om undersøgelsens hovedemne: Skattefordelingen.
Jeg skal, for ikke at komme for langt bort fra dette hoved
emne, nøie mig med at sige nogle ord om kaffe- og s u k
k e rf orbru get.
Katfeen viser sig mere end nogen anden at være en fæl
lesdrik for fattig og rig. Er der nogen forskjel, drikker
arbeiderfamilien mest deraf. Bybefolkningen viser sig at
være stærkere kafTedrikkere end landbefolkningen; dog er
ikke forskjellen længer saa stor som tidligere. Mest kaffe
drikkes der i oplandsamterne og paa Østlandet, mindst paa
Vestlandet.
Endnu større forskjel mellem byernes og landdistrik
ternes forbrng er der med hensyn til sukk e r, hvoraf by-
151

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free