- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
152

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bredo Morgenstierne: Progressiv skat i Norge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bredo Morgenstierne.
folk tidligere gjennemsnitlig brugte 2Va gange og for tiden
omtrent det dobbelte af landsens folks forbrug.
Kaffe- og sukkerforbruget har jo en overmaade stor betyd
ning for statsindtægterne, idet omtrent V» av samtlige toldind
tægter falder paa disse to artikler. Med hensyn til den tyngde,
hvormed disse toldpaalæg fordeler sig paa de forskjellige ind
tægtsgrupper,falder kaffetoiden (i modsætning til thetolden, som
fortrinsvis bæres af de mere velstillede) uforholdsmæssig tung
paasmaafolk; det samme, men ikke i lige grad, gjør sukker
tolden. Slaar man begge slags told sammen, viser det sig, at
en lidt større arbeiderfamilie maa betale noget saadant som
omkring 3 % eller undertiden mere af sin hele indtægt i
kaffe- og sukkertold. Velstaaende familier, f. eks. paa over
4000 kr. i aarsindtægt, betaler paa denne post kun op til
1%, ofte lige ned til V» °A> af sin indtægt. En saadan skatte
sats betegner man som virkende regressivt, altsaa som
en modsætning til den progressive skat, som falder med
stigende procenter paa de stigende indtægter. En nedsæt
telse af sukkertolden med 10 øre betyder for en arbeider
husholdning en aarlig besparelse af 6 å 7 kr., for de høiere
indtægtsklasser af omkring 20 kr. eller mere.
I det hele er det jo ikke smaasummer, som den enkelte
forbruger maa betale staten i told med kjøbmændene som
mellemled. Lad os f. eks. tåge en fattig syerske med det
beskedne budget paa 312 kr. Bare af sine fødemidler maa
hun svare staten en told af vel 18 kr. Spisegjæsten paa
dampkjøkkenet betaler af sin middagsportion 3 øre i told
eller, om han er en daglig gjæst, 11Va kr. om aaret (af
senere omtalte grunde kanske noget for høit regnet). Men
saa løber jo ogsaa dampkjøkkenets egen toldudgift bare for
middagsbespisningen op til det anselige beløb af over 17000 kr.
Yed denne beskatning af kostholdet er der imidlertid
en overmaade vigtig ting at merke. Det er, at landbe
folkningen i denne som i saa mange andre henseender
slipper saa ulige meget lettere end bybefolk
ningen. Man kan gjerne sige, at det for fødemiddel-tol
dens vedkommende er byfolkene, som i det store og hele
fylder statskassen. For bonden lever i overveiende grad af
sin gaards toldfrie produkter. Det viser sig f. eks., om man
sammenligner arbeiderfamiliernes og husmandsfamiliernes
152

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free