- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
153

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bredo Morgenstierne: Progressiv skat i Norge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Progressiv skat i Norge.
toldudgift paa kostholdet. I de fleste af de 12 arbeider-
budgetter figurerer denne udgift med et beløb af mellem ca.
65 og 80 kr.; i beregningen af en husmandsfamilies tilsva
rende told nåar man bare op til ca. 15 kr. Og endda er
det her forudsat, at det meste av kornvarer kjøbes. Hvor
denne forudsætning i en bondehusholdning ikke holder stik,
bliver forskjellen endnu større.
Til de i fiskal henseende vigtigste skatteindtægter hører
told og afgifter paa spirit u øse drikke og tobak. Disse
staar dog i llere henseender i en klasse for sig, og her skal
det kun nævnes, at den gjennemsnitlige toldudgift paa disse
artikler for de 12 arbeiderfamilier er vel 16 kr., udgjørende
1,3% af den samlede indtægt pr. familie. Til sammenligning
kan anføres, at en ædruelig familiefader med en indtægt af
4 000 kr. og et aarligt forbrug af 60 kr. i spirituosa (derunder
øl og vin) samt af 12 kasser cigarer eller en tilsvarende
mængde anden tobak, vil betale statskassen et beløb heraf,
som udgjør henholdsvis Va og 1%, altsaa tilsammen IVa 7o
af hans hele indtægt.
Gaar vi over til toldbeskatningen af beklædnings
artikler, støder beregningen af skattefordelingen paa langt
større vanskeligheder. Dels er de foreliggende opgaver over
det virkelige forbrug her langt mindre nøiagtige end ved
kostholdet, hvor man har med nogenlunde faste daglige eller
ugentlige udgifter at gjøre. Dels er det af flere grunde van
skelig at sige, hvad man betaler i told af en klædning.
Bruger en mand for 100 kr. aarlig i klæder og skotøi, er
dette detaljpriserne for de færdige gjenstande. Men i stor
udstrækning er tolden erlagt af raastoffene og øver først
sin virkning paa disses en-gros-pris. Og da grossisten kal
kulerer sin fortjeneste ogsaa af toldudgiften, kommer tolden
til at gaa igjen med et øget beløb i detaljprisen. Saa kom
mer arbeidspriserne til, hvoraf der ikke svares told. Alle
rede at beregne, hvad en mand har betalt i told af et par
her i landet syede bukser af hjemført tøi, för, knapper,
baand etc., kan være indviklet nok. Men værre er det, hvis
de kjøbte klæder ogsaa konkurrerer med hjemførte færdige
klæder af samme slags, saa et nyt konkurrence-moment
indvirker paa prisen. Og aller værst bliver det, hvis tøiet
tilvirkes her i landet, saa det meget omdisputerede spørgs-
153

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:25:28 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1910/0161.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free