- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
156

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bredo Morgenstierne: Progressiv skat i Norge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bredo Morgenstierne.
beskatnings størrelse sank stærkt fra midten af det 19de aar
hundrede til omkring midt i 1870-aarene, men derefter atter
er steget adskillig og nu staar omtrent i samme høide som
i 1860. Dette fremgaar af beregninger over forskjellige fa
miliers toldbeskatning, hvorefter denne i 1860 og 1909 dreier
sig om 60 å6B kroner for hver familie. Efter andre foreliggende
opgaver er toldskatten steget temmelig jevnt i de sidste 20
aar, nemlig fra kr. 9,39 pr. indbygger i 1888 til kr. 18,10 i
1908. Det sidste er i sammenligning med andre lande en
usædvanlig stærk toldbeskatning. I Sverige har toldskatten
i de senere aar dreiet sig om 11 å 12 kr. pr. indvaaner, i
Danmark og i England om 14 å 15 kr., i Frankrig om 10
kr. og i Tyskland om 8 kr. for ikke at tale om Holland,
hvor den er nede i omkring 3 kr.
Vender vi os nu fra toldskatten til indtægts- og for
mue ssk a 11 er ne, møder der os et helt nyt billede. Istedetfor
en regressiv faar vi nu at gjøre med en meget stærkt pro
gressiv skat. Jeg skal her bemerke, at alene indtægtsskatten
til staten i sin form er progressiv, saaledes at selve skatte
procenten øges (indtil 5%) med den stigende indtægt. Den
kommunale indtægtsskat har derimod som bekjendt tilsyne
ladende en fælles skatteprocent for store og smaa indtægter.
Men den frembringer i virkeligheden en endnu stærkere pro
gression end statsskatten ved fradragene for de skattefrie
beløb, som varierer med indtægtens størrelse og forsørgelses
byrden. Denne form for den progressive skat pleier man i
finanslæren at kalde for degressiv skat (vel at adskille
fra den før omhandlede regressive, som jo danner progres
sionens modsætning).
Nu er der den vanskelighed, at disse afdrags- eller de
gressionstabeller, som ligefrem bestemmer skatteprogressionens
styrke, er yderst forskjellige i by og paa land og rundt i de
forskjellige landsdele. Dette gjør ikke alene beregningen af
de virkelige skatteprocenter meget besværlig. Men det gjør
ogsaa, at de beregnede gjennemsnitstal for det hele land
faar mindre værd. Thi de virkelige beskatningsforholde rundt
om i landet vil frembyde saa mange og store afvigelser fra
disse gjennemsnitstal, at disse egentlig kun lærer os lidet.
Vi faar dog alligevel tåge dem for, hvad de er. Og vi vil da
156

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free