Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bredo Morgenstierne: Progressiv skat i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Progressiv skat i Norge.
forden kommunale indtægts- og formuesskats 1 vedkommende
finde, at den gjennemsnitlige virkelige skatteprocent i rigets
bygder stiger fra 3,26 % for indtægter under 600 kr. til 12,20 %
for indtægter fra 15 000 til 20 000 kr., hvorefter den atter
synker til 9,62 % for indtægter paa 20000 kr. og derover.
Det sidste er dog en paa tilfældigheder beroende anomali,
som kan sættes ud af betragtning. For byerne er progres
sionen stærkere og jevnere, idet skatteprocenten stiger fra 1,62
(indtægter under 600 kr.) til 15,05 (20000 kr. og derover), og
i Kristiania er den endnu stærkere, idet de tilsvarende skatte
procenter her udgjør 0,70 og 15,70, altsaa stiger til det 22-
dobbelte. Men hvor lidet disse gjennemsnitstal udtrykker den
stærkeste virkelige skatteprogression, som kommunalbeskatnin
gen i vort land overhovedet frembyder, ser man allerede af ta
bellen seiv, som for enkelte landsdele og indtægtsklasser har
skatteprocenter paa f. eks. 23,55 og 16,64. Og at den i de
enkelte individuelle tilfælde kan gaa endnu høiere op, er
klart. En skatteøre paa 18 er jo ingen sjeldenhed i vort
land, og for meget store indtægter bliver denne [skatteprocent
omtrent helt effektiv. Er saa en saadan indtægt funderet,
saa der kommer et tillæg af 4 %, har man straks en skatte
procent af 22 % eller mellem en femtedel og en fjerdedel
af hele indtægten alene i kommunal indtægts- og formues
skat.
Den betænkeligste side ved sagen er kanske den vold
somme stigning i denne beskatning i det sidste snes aai\
For enkelte indtægtsklasser udgjør stigningen i skattepro
centen fra 1889 til 1907 over 100 %! Og ide fleste indtægts
klasser udgjør den paa landet over 80 % og i byerne om
kring 70 °/o. Det er da intet under, at man begynder ener
gisk at søge udveie til at faa denne stigende skattebyrde
stanset i veksten.
Lægger vi den direkte statsskat til kommuneskatten,.
1 Den saakaldte formuesskat er i virkeligheden kun en forstærket ind
tægtsskat af, hvad man kalder den funderede indtægt. Regner man med en
gjennemsnitlig formuesindtægt af 5 °/o, vil det maksimum af formuesskat,
hvortil man i kommunen kan gaa, nemlig 2 pro mille, betyde det samme som
en 4 procents tillægsskat paa den funderede indtægt; og paa samme maade
bliver formuesskatten til staten 1/s pr. m. = 2/s procents indtægtsskat.
157
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
