- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
158

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bredo Morgenstierne: Progressiv skat i Norge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1 000—1 200 kr 6,85 3,11
15 000—20 000 kr 16,64 18,37
20 000 kr. eller derover . 15,09 20,41
gjørende 28 % af indtægten!
var i nævnte aar.
Bredo Morgenstierne.
faar vi følgende progression i den gjennemsnitlige samlede
skatteprocent for indtægtsskatten 1 :
Indtægter. . Bygder. Byer.
Under 600 kr 3,26 1,62 (ingen statsskat)
Dette er skatteprocenter for den direkte skat, hvortil
der, mig bekjendt, neppe kjendes noget tilsvarende i andre
lande. Heller ikke til en saa voldsom progression. Og endnu
maa vi her erindre, hvad vi før har været inde paa, at baade
procenten seiv i mange individuelle tilfælde er høiere end
de nævnte gjennemsnitstal og derfor ogsaa progressionen
stærkere. Naaede vi før til en skatteprocent af 22 for den
kommunale beskatning som antagelig noget ikke saa særdeles
sjeldent, bliver dertil endnu i mange tilfælde at lægge en
statsskat af ca. 6 °/o, hvorved vi nåar til en indtægtsskat ud-
Vi kommer nu til regnestykkets sidste del: Sammen-
lægningen af toldskatten og i ndtægt ss k att er ne.
Forinden jeg fremstiller resultaterne af en saadan beregning,
maa jeg vende tilbage til et tidligere antydet punkt, nemlig
spørgsmaalet om, i hvilken udstrækning forbrugeren maa betale
tolden gjennem en prisforhøielse paa saadanne varer, som
ogsaa tilvirkes her i landet. Forfatteren af den foreliggende
publikation, stipendiat Rygg, bygger principielt paa, at tolden
forhøier vareprisen med sit fulde beløb, men opstiller som en
hypothese, at man kunde tænke sig, at tolden paa denne slags
varer (f. eks. visse slags bomuldsgarn, cheviottøier, galoscher,
ost) alene virker en gjennemsnitlig prisforhøielse svarende til
det halve af toldbeløbet. Hvis f. eks. toldudgiften for en
familie eller en indtægtsklasse er regnet til 76 kroner, og
heraf 20 kroner falder paa saadanne fiskale artikler, som
ikke tilvirkes her i landet (sukker, kaffe, the, sydfrugter
etc.), medens de 56 falder paa artikler, som ogsaa tilvirkes
her i landet, saa regnes den virkelige toldudgift til 20 -j-
1 Statsskattens fordeling er beregnet for 1903—04, kommuneskatten for
1907, saaledes at resultatet ikke gjør krav paa absolut nøiagtighed. Særlig
maa det bemerkes, at statsskatten nu er forhøiet med 10 °/o over hvad den
158

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0166.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free