- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
160

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bredo Morgenstierne: Progressiv skat i Norge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bredo Morgenstierne.
Allerede den i disse Tal udtrykte skatteprogression ikke
mindre end selve de høieste af de nævnte skatteprocenter vil
vistnok vække overraskelse i de Heste lande udenfor Norge,
hvor de maatte blive kjendt. Men dertil kommer, at skatte
progressionen i virkeligheden er langt høiere end den
her angivne. Seiv om vi alene holder os til de her medtagne
indtægtsklasser, er dette saa. For det første skal der for de
høiere af disse indtægtsklasser lægges ca. V 2 % til for den
før omtalte forhøielse af statsskatten i de senere aar. Saa
er der en skat, som vistnok falder udenfor hvermands aar
lige skattebyrde, men som man dog i andre lande altid med
regner, nåar man beregner det samlede skattetryk: det er
arveskatten. Den million kroner eller noget mere, som den
giver i statskassen, skal jo betales af nogen, og det er natur
ligvis fortrinsvis de høiere indtægtsklasser, som betaler den.
Den er jo ogsaa i sig seiv stærkt progressiv. Det er nu ikke
min mening, at man uden videre kan opføre den som et
tillæg til de beregnede gjennemsnitlige skatteprocenter. Men
man maa tåge hensyn til den som et moment, der blandt
mange andre bevirker, at skatteprocenten i adskillige indivi
duelle tilfælde bliver ikke lidet høiere end de beregnede
gjennemsnitsprocenter.
Endnu bør nævnes et moment af mere übestemt række
vidde. Det er den meget omdebatterede overvæltning af
skattetrykket. Enhver ved jo, at tolden overvættes fra kjøb
manden til forbrugerne, og skatten paa fast eiendom, f. eks.
paa en leiegaard i Kristiania, overvæltes fra huseieren til
leieren. Men i hvilken udstrækning en driftsherre kan vælte
byrder paa sin bedrift enten over paa produktets kjøbere
eller paa sine arbeidere gjennem en formindskelse af lønnen,
eller hvorvidt arbeideren formaar at vælte en toldforhøielse,
som fordyrer hans livsvilkaar, over paa driftsherren gjennem
en forhøielse af arbeidslønnen, det er spørgsmaal, som ikke
kan besvares i sin almindelighed, men hvis besvarelse af
hænger af en række konkrete forhold i den enkelte række
af tilfælde. Kun saa meget tør man kanske sige, at der er
forholdsvis størst udsigt for arbeideren til at tåge en told
forhøielse ikke mindst en beskyttende igjen i lønsfor
høielse. Man har derfor vistnok god grund til at antage, at
den, som vi har seet, stærkt stegne toldbeskatning, ikke har
160

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0168.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free