- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
165

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Den første «europæiske koncert»

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

12 - Samtiden. 1910.
Den første «europæiske koncert».
broderlige aand til værn for religionen, fred og retfærdighet;
de erklærte sig for selve Forsynets ombudsmænd paa jorden,
og de anbefalte sine folk, som eneste middel til at nyte varig
fred, daglig at øve sig i at opfylde Frelserens forskrifter.
En sværmersk mystiker som tsar Alexander kunde nok
anse sig for en Guds utsending og drømme om at grundlægge
det tusendaarige rike paa jorden. Men den skikkelige mid
delmaadighet keiser Frantz eller et godfjottet nul som kong
Friedrich Wilhelm kunde sikkert ikke nære slike indbild
ninger, ikke at tale om alle de andre fyrster som sluttet sig
til efterpaa, helt fra Karl Johan i Norge og Sverige til de to
Ferdinander i Spanjen og Syditalien. Den hellige allianse
blev i virkeligheten baade for samtid og eftertid det haand
gripelige symbol paa den værste politiske reaksjon. Den blev
til en kongernes fagforening, deres kamp-organisasjon imot
de endnu uorganiserte folk. Den søkte at skape en samman
slutning paa grundlag av en religiøs hellighet, og den blev
derved det synlige uttryk for det mægtige forbund mellem
«alter og trone» som reiste sig paa revolusjonens ruiner.
Det var det legitime kongedømme av Guds naade som traadte
med sine fordringer op imot den kuede folkesuverænitet, og
den nødvendige konsekvens maatte bli ikke bare fordømmelse
av revolusjonen nedenfra, men ogsaa godkjendelse av revo
lusjonen ovenfra.
Bare tre av Europas fyrster blev staaende utenfor den
hellige allianse; to av dem var overhode ikke indbudt til at
være med. Den ene var sultanen, fordi han ikke var kristen;
men han kunde ikke let mistænkes for at være en fiende av
reaksjonen. Den andre var paven, som mente at ha enerett
til at optræ som Guds repræsentant. Den eneste som nægtet
at underskrive, var prinsregenten av England, den berygtede
levemand George IV, sikkerlig ikke fordi han ansaa sig
seiv eller sin aandssløve far for uværdige til at kaldes Guds
ombudsmænd, men simpelt hen fordi han ikke hadde rett
til for sin person at underskrive en mellemfolkelig traktat.
Han uttalte da ogsaa sin hjertelige sympati med alliansens
grundsætninger, og hans utenriksminister Lord Castlereagh
lovpriste den høilydt i det engelske parlament.
Saaledes stod alle magthavere i Europa samlet til kamp
for reaksjonen, og aldrig har folkenes undertrykkelse været
165

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0173.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free