- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
166

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Den første «europæiske koncert»

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Halvdan Koht.
sat i saa fast et system som ide aar som nu fulgte. Det
var utelukkende de gamle överklassers, land-adelens interesser
regjeringerne tjente. De hadde endda ikke lært at søke støtte
hos den nye kapitalismes, storhandelens og maskin-industriens
herrer; egentlig var det jo ogsaa bare i England, at dette nye
kapitalsamfund hadde vundet sig et fast grundlag, om end heller
ikke der nogen ledende politisk magt. Den mindre kapital
rike middelklasse, som var det bærende samfundselement
paa fastlandet, og som var toneangivende i samtidens aands
liv, blev atter, likesom før revolusjonen, sat til side av regje
ringerne, og de voksende arbeiderklasser laa helt utenfor deres
synskreds. Hele den europæiske politik satte sig til formaal
at gjenreise samfundet fra før revolusjonen, et i baade ma
teriel og aandelig henseende snevert, lænkebundet samfund.
Hvis de mindre fyrster i Europa hadde tænkt, at de ved
at slutte sig til den hellige allianse og dens program skulde
naa op i række med sine mægtigere brødre paa tronen, saa
blev de sørgelig narret. Det var netop det stærkeste uttryk
for tidens reaksjon, det stormagtsvælde som i disse aar be
hersket Europa. Paa selve Wiener-kongressen var det i
virkeligheten de fire seirende stormagter England, Rusland,
Østerrike, og Prøisen som hadde skaltet og valtet med
alle Europas stater efter eget tykke. Og da kongressen var
slut, fornyet de samme fire magter sit forbund med sigte paa
fremtiden. Ålliansetraktaten av 20de novbr. 1815 var i første
linje rettet imot Frankrike og de «revolusjonære prinsiper»
som derfrå kunde true de andre land; men den bestemte
desuten i sin 6te artikel, at for at styrke det avsluttede for
bund skulde de fire magter til forut avtalte tider holde sara
menkomster, enten av fyrsterne personlig eller av deres
ministre, til overveielse av deres fælles interesser og de for
holdsregler som kunde være mest heldbringende for folkenes
ro og lykke og opretholdelsen av Europas fred. Saaledes hadde
de fire stormagter i kraft av den mægtigeres rett gjort sig seiv til
hele Europas formyndere, og deres formaal var det rent nega
tive, at holde ro, at hindre al fremgang som kunde forstyrre
eller endog omkaste de bestaaende samfunds- og statsforhold.
Blandt de fire magter var det Prøisen som spillet den
minst fremtrædende rolle, likesom det var den stat som
hadde kommet daarligst fra det paa Wiener-kongressen; det
166

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0174.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free