- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
174

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Den første «europæiske koncert»

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Halvdan Kont.
mopoliter som søker sin vinding paa bekostning av en
hvilkensomhelst tingenes orden —, statens tjenestemænd,
forfatterne, sakførerne, og de individer som forestaar den
offentlige undervisning.» Dette er ganske rigtigt; det var
middelstanden den som enten ved økonomiske förbin
delser eller ved oplysning hadde faat sin synskreds utvidet
som var liberal, og nåar den kjæmpet for liberale fremskridt,
kjæmpet den for sin egen fordel. Den trængte frihet for sin
utfoldelse paa alle omraader, og tidens undertrykkelse vakte
en intens frihetstrang, ja en ren overtro paa alle de velsig
nelser som den blotte politiske frihet skulde skape. Direkte
kunde denne middelstand vanskelig gjøre sine krav gjæl
dende; for pressefriheten denne «jordens svøpe», som
Metternich kaldte den eksisterte næsten ikke mere. Det
blev da omtrent bare hemmelige selskaper som kunde virke
for den efter Metternichs utfryk «i sig seiv absurde
tanke om folkenes frigjørelse», indtil revolusjonerne i
Sydeuropa brøt ut. Da fik de liberale med én gang noget
at samle sig om, og navnlig kunde de straffrit forkynde sin
begeistring for grækernes oprør mot tyrkerne; filhellenisme
blev hærropet for hele Europas frihetsbevægelse.
Det var da intet under at stormagtsfyrsterne i hast vendte
sig imot de nye revolusjoner for at slaa dem til jorden, og
der blev holdt en række stormagtskongresser betegnende
nok, alle paa østerriksk grund for at raadslaa om kamp
midlerne. Allerede i mars 1820 henvendte den russiske tsar
sig til sine forbundsfæller om en fælles optræden overfor
Spanjen, og tre uker efter revolusjonen i Syditalien utstedte
Metternich en erklæring om at Østerrike vilde kue alle uros
elementer i Italien. Men den indre motsætning traadte øie
blikkelig frem. Den engelske regjering fastslog i mai 1820
i en hemmelig redegjørelse, sandsynligvis forfattet av Canning,
at den ikke vilde være med paa nogen indblanding i andre
staters forfatningsforhold : en konstitusjonel regjering kan
ikke gaa med paa slikt «uten at vække mistanke om at den
har opgit selve de grundsætninger den lever paa», og den
eneste stabilitet England vilde sætte noget ind paa at opret
holde, var den territoriale, den mellemrikspolitiske. Da der
for den første av disse stormagtskongresser traadte sammen
i Troppau (i østerriksk Schlesien) i oktober 1820, møtte Eng-
174

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free