Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Den første «europæiske koncert»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den første «europæiske koncert».
lands repræsentant frem uten fuldmagt til at avslutte nogen
overenskomst. Resultatet av denne første kongres blev da
bare en foreløbig protokol, undertegnet av de tre østmagter,
men indeholdende en betydningsfuld prinsipiel avtale: «Stater
som har skiftet regjering paa grund av revolusjoner hvis
følger truer andre stater, ophører med det samme at være
medlemmer av det europæiske forbund og skal være ute
lukket fra det, indtil deres stilling gir garanti for lovlig orden
og stabilitet. Saafremt umiddelbar fare som følge av slike
forandringer truer andre stater, forpligter magterne sig til,
ved fredelige midler eller om nødvendig ved vaapenmagt,
at føre den skyldige stat tilbake i den store allianses skjød.»
Metternich forklarte, at denne avtale bare var rettet mot
indre forstyrrelser som ogsaa virket utad; men de tre magiers
offentlige erklæring av Bde desember 1820 forkyndte med
rene ord, at magternes indgripen maatte gjælde enhver op
rørsk omvæltning, da denne ellers maatte fremkalde en
fiendsk holdning mot alle legitime forfatninger og regjeringer.
Frankrike sluttet sig til Troppau-protokollen; men England
protesterte offentlig ved en rundskrivelse til alle Europas
hofter i januar 1821. Denne bestemte indsigelse mot ind
blandingsprinsipet maatte komme som en lettelse for alle
liberale, og den maatte ta bort mange trykkende ængstelser;
jeg minder f. eks. om at netop nu skulde det norske storting
til at ta den endelige avgjørelse i spørsmaalet om gjælden
til Danmark og i adelssaken, noget samlet stormagtstryk
kunde der ikke længer være grund til at frygte for. Men
samtidig maa det erindres, at England ikke vilde motsætte
sig de andre magters indgripen, undtagen nåar det hadde
egne interesser at værge. Og de tre enevoldsstyrte østmagter
stod nu nærmere sammensluttet end nogensinde til kamp
for reaksjonen; det var de som nu utgjorde den sande
«hellige allianse».
I januar 1821 aapnedes stormagtskongressen paanyt,
denne gang i Laibach (i Krain), og her fik øieblikkelig Øster
rike frie hænder til at bekjæmpe revolusjonen i Italien;
England fandt sig tilfredsstillet ved at kong Ferdinand av
Begge Sicilier seiv bad om hjælp mot sit folk. Det lykkedes
da ogsaa østerrikske tropper uten vanskelighet at overvinde
de neapolitanske oprøre i mars s. a., og Ferdinand blev
175
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
