- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
178

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Den første «europæiske koncert»

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Halvdan Koht. Den første «europæiske koncert».
hele det europæiske fastland laa under den mørkeste reak
sjons voldsherredømme. Og dog var reaksjonens magt brutL
I 1823 var det, at England anerkjendte det oprørske Græken
land; i 1825 anerkjendte det ogsaa de sydamerikanske repu
blikker. Stormagtsvældets tryk laa ikke længer over Europa ;
«pentarkiet» den europæiske koncert, bestod ikke mere. Can
ning triumferte over Metternich. Og samtidig med at England
skilte sig ut, traadte en ny stormagt frem paa historiens skue
plads paa samme side som England. Det var Amerikas
Forenede Stater. Da de europæiske magter raadslog om at
gripe ind mot den sydamerikanske revolusjon, da svarte
Amerika med Monroe-doktrinen av 1823, kravet paa «Amerika
for amerikanerne».
Hele dette omslag i mellemrikspolitikken var den første
store seier for det nye samfund som var i fremvækst. Metter
nich sa i 1823, at England ved sin adfærd tapte sin ind
flydelse i stormagtsforbundet. Canning svarte: «Skal vor
indflydelse opretholdes utenlands, maa den søke sin styrke
hjemme, og kilderne til denne styrke er i samfølelsen mellem
folket og regjeringen, i samsvaret mellem den offentlige
mening og de offentlige beslutninger, i den gjensidige tillit
og samvirken mellem parlamentet og krönen.» Det var
folkeviljen som blev gjort til øverste lov ogsaa i utenriks
politikken, og det folkelag som blev det bestemmende baade
i England og de Forenede Stater, det var den nye mægtige
middelklasse, handelens, industriens, med ett ord kapi
talismens samfund. Det prinsip som var dette nye samfunds
livsvilkaar den frie konkurranse —, det blev ogsaa raa
dende i mellemrikspolitikken. Frihet for de nasjonale in
teresser blev kampropet, og dette frihetskrav har været en
mægtig drivkraft i det 19de aarhundreds verdensutvikling,
det kapitalistiske samfunds erobring av jorden.
Men der var i selve den berygtede «hellige allianse» en
grundtanke av blivende værd, ideen om alle rikers sam
hörighet og samvirke. Netop i 1823 dukket den atter op
for folkenes fantasi. Da var det at Napoleons memoirer fra
St. Helena blev offentliggjort, og der var «Europas forenede
stater» sat som det store fremtidsmaal. Men det som lever
i denne drøm, det er ikke fyrsternes, men folkenes sammen
slutning, og i den skal ikke frihetstanken gaa tilgrunde, men
vinde altid rikere og friskere liv. Halvdan Koht.
178

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0186.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free