Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Hagerup: Lidt om partiorganisationens fordele og farer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Francis Hagerup.
Nordamerika og England, hvor «Kaukus’en» som den
ledende partistyrelse med et uoversætteligt og i sin oprin
delse dunkelt, amerikansk udtryk benævnes har udvi klet
sig til en stilling, som rivaliserer med de forfatningsmæssig
anerkjendte statsmyndigheder, og som ogsaa fremviser alle
de farlige sider ved enhver uindskrænket magt. Det er kau
kus’en, som udpeger dem, der skal vælges, og disse staar i
et afhængighedsforhold til den, som dels viser sig i, at de af
egen drift henter raad og veiledning hos den i vigtigere spørgs
maal, dels deri, at. kaukus’en griber ind og øver tryk paa
repræsentanterne gjennem paalæg om at stemme paa en vis
maade. Det bliver saaledes mere og mere partistyrelsen, ikke
urvælgerne, der faar den bestemmende indilydelse paa det
offentlige livs gang. Faren herved bliver saa meget større,
som den ledende stilling inden den lokale partistyrelse ingen
lunde som regel kommer i hænderne paa partiets bedste
mænd, men hyppig tilfalder smaa lokale ærgjerrigheder,
som er villige til at ofre tid og penge paa ad denne vei at
skabe sig en position.
Der klages ogsaa over, at partiorganisationens politiske
oplysningsarbeide mere og mere indskrænker sig til mekanisk
at paatrykke partiets tilhængere et vist antal politiske formler.
Der udvises stor intoleranse mod anderledes tænkende og
aabnes kun ringe plads for individuel meningsudfoldelse. «Vi
tænker i bataljoner» (we are thinking in balallions), klager
en intelligent, engelsk arbeiderrepræsentant.
I Norge gik der et par menneskealdre hen efter indførel
sen af den frie forfatning, inden der skabtes en egentlig parti
organisation. I lange tider var de fremskudte politiske per
sonligheders stilling i vort offentlige liv en saadan, at tilliden
til dem erstattede et formuleret partiprogram. Man vil er
indre, hvorledes venstre endnu saa sent som i 1885 gik til
valg væsentlig paa programmet «Tillid til Johan Sverdrup».
Og saalænge stemmeretten var indskrænket og forholdene i
alle valgkredse smaa og gjennemsigtige, overlod vælgerne
sig trygt til byernes eller bygdernes bedste mænd, som uden
nogen organisation i virkeligheden bestemte personvalget.
Men eftersom forholdene udviklede sig og stemmeretten
blev mere og mere udvidet, ophørte betingelserne for, at
denne tilstand kunde vedvare. Uden organisation var det
180
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
