- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
183

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Hagerup: Lidt om partiorganisationens fordele og farer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lidt om partiorganisationens fordele og farer.
den korporation, der har foreslaaet hans nomination. Men
det tør vistnok forudsættes, at udviklingen af større misbrug
paa dette omraade vil ligge udenfor de politiske sædvaner,
som allerede er rodfæstede hos os.
Er der saaledes i det væsentlige kim godt at sige om den
maade, hvorpaa de lokale partiorganisationer hos os har
forstaaet at opretholde den naturlige begrænsning for sin
virksomhed, gjælder det samme ogsaa den positive side af
denne. Der har mangesteds været udført meget og uegen
nyttigt arbeide til fremme af det lokale valgarbeide. Ikke
mindst kan dette siges om de politiske organisationer i hoved
staden. Intet andet steds i vort land har baade forholdenes
rivende udvikling og den overordentlige stigning af de stemme
berettigedes tal stillet organisationerne saadanne opgaver som
her. Og det er beundringsværdigt, hvorledes de har formaaet
at være paa høide med disse.
En side ved partiorganisationens virksomhed, som alle
rede föran i forbigaaende er nævnt, kan der være grund til
at betone lidt mere særlig, fordi den har stor almindelig
politisk betyd ning, nemlig den økonomiske. Den maade,
hvorpaa i Norge partiorganisationen bestrider alle udgifter
med en valgkampagne, har den föran antydede, i god for
stand demokratiske virkning, at de formuende og de übe
midlede valgkandidater i denne henseende staar lige. Ingen
valgkandidat behøver af egne midler at bestride udgifter i
anledning af valgkampagnen, medens f. ex. i England det at
stille sig til valg regelmæssig er forbundet med saa store ud
gifter, at kun formuende personer har raad dertil. Den skik,
at valgkandidaten seiv saa at sige økonomisk engagerer sig i
valgbevægelsen, har ogsaa ledet til mangehaande misbrug,
som lovgivningen gjentagende har søgt at bekjæmpe, men
som den ikke helt har formaaet at udrydde. Hos os har
disse misbrug ikke fundet sted. Det tør siges, at det har
været noget nær ukjendt, at organisationerne (eller enkelt
mænd) ved anvendelse af penge har søgt at øve nogen ind
flydelse paa stemmegivningen.
At de midler, hvormed valgagitationen har været drevet
af organisationerne og dens hjælpere, overalt i alle tilfælde
har været helt rene og udadlelige, vil vel ikke kunne paa
staaes. Det vilde være at forlange for meget af den menne-
183

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:25:28 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1910/0191.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free