- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
199

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anders Fjelstad: Fransk jordpolitik. Indre kolonisation

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fransk jordpolitik. Indre kolonisation.
forfegtes allikevel fra forskjellige hold, særlig det socialistiske,
at smaaeiendommene ikke har livsbetingelserne i sig. Som
den industrielle utvikling har artet sig, vil ogsaa landbruket
gaa samme vei, paastaaes det. Alt vil koncentreres og op
suges i de store komplekser, og som en konsekvens av dette
maa tilslut jordens overgang til statseiendom med nødven
dighet fremkomme.
Til denne bevægelse, der omend endnu noget fjern, dog
truer med at rokke ved det bestaaende samfunds grundlag,
kunde man ikke længer staa som passiv tilskuer. For at
bringe klarhet i saken og gjøre den til noget andet end et
agitation sfelt, fyldt med hypoteser og fraser, tok det franske
landbruksministerium initiativet til iværksættelse av en en
quete med formaal at undersøke rentabiliteten af de smaa
og de større bruk, belyse deres konkurrancedygtighet. Under
søkelsen var meget omfattende, da den foretoges i omtrent
alle franske departementer. Resultaterne fremlagdes av den
franske landbruksminister M. Ruau i en stort anlagt tale i
Musee Social i Paris for et par aar siden. Med ett slag sattes
der en pæl gjennem alle paastande om smaabrukenes
ulønsomhet og tilbakegang. De smaa bruk stod gjennem
gaaende meget godt i sammenligning med de større og
middelstore eiendomme. I mange egne gav de førstnævnte
endog betydelig større utbytte og var mere fremskridtsmæs
sige end de sidste.
Naar nn smaabrnkene driftsmæssig set hadde vist sig
saa konkurrancedygtige, var det naturlig, at der blev truffet
de paakrævede forholdsregler til deres beskyttelse og videre
utvikling. En av de fårer, som stadig truende hænger over
smaabruket, er gjældsstiftelsen overforgjældelsen. Den
franske statistik fortæller, at der i perioden 1886—90 aarlig
bortauktioneredes over 30000 bruk, i de senere aar noget
over 23000. Dette betyr, at næsten likesaamange familier
aarlig berøves sit hjem, landdistrikterne avfolkes, samtidig
som byernes proletariat forøkes i foruroligcnde grad.
Dette er de ydre medvirkende aarsaker til oprettelsen av
det saakaldte «bien de familie», men det er ogsaa andre fak:
torer, som f. eks. hensynet til nationens opretholdelse, hærens
rekrutering o. a., der mere indirekte har spillet ind ved
Jovens tilblivelse.
199

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0207.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free