Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anders Fjelstad: Fransk jordpolitik. Indre kolonisation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anders Fjelstad.
sætte familieeiendommens opretholdelse indtil yngste barns
myndighetsålder.
Naar overlevende egtefælle eier i det mindste halvdelen
av eiendommen, og bebor samme, saa kan vedkommende
gjøre fordring paa at faa sig tildelt det hele efter takst
værdien (arvelodder selvfølgelig undtat) i følgende tilfælde:
Naar der kun findes myndige børn; om besiddelsen ikke skal
opretholdes som familieeiendom, seiv om der findes mindre
aarige børn, fra det øieblik yngste barn er myndig, og bru
ket er opretholdt indtil da.
Loven bestemmer tilslut, at der ved landbruksministeriet
oprettes et overraad (Conseil supérieur) for de smaa bruk.
Dette behandler alle reglementer, som blir at utfærdige med
hensyn paa nærværende lov, og optar i det hele til under
søkelse alle saker, der er av interesse for det mindre land
bruk.
Upantsætteligheten er det mest karakteristiske træk ved
familieeiendommen. En eneste undtagelse fra dette princip
hjemles, nåar kreditor rettidig har gjort sine krav gjæl
dende, og forliksdommeren ved feil allikevel stadfæster op
rettelsen.
At upantsætteligheten i sin almindelighet ogsaa strækker
sig til de frugter, som flyter av besiddelsen, er først paa sidste
stadium bragt ind i loven. Uten denne bestemmelse kunde
den forfeile sin hovedhensigt. I det oprindelige regjerings
forslag het det, at erhvervede varer, utbedringer paa husene
og forbedringer i det hele, indkjøpt saafrø, maskiner og fæ
skulde være gjenstand for pant. Men senat og kammer for
kastede denne bestemmelse, fordi der gjennem den praktisk
talt kunde gjøres panteret gjældende for alle fordringer og
eieren nødes ut paa laanenes skraaplan. En anden særlig
vigtig bestemmelse i loven er garantien for opretholdelsen av
brukets karakter som familieeiendom ved forældrenes død.
Familie i lovens forstand bestaar av den person, som kon
stituerer bruket, eller til hvis fordel det skapes, av egtefællen
og børnene. Det overlever ikke familien, men bestaar
kun indtil det øieblik, at alle børn har naadd myndighets
ålder.
204
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
