- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
206

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anders Fjelstad: Fransk jordpolitik. Indre kolonisation

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Anders Fjelstad.
Om der saaledes kan paavises endel mere tilfældige lig
heter med homesteadloven, saa er dog dennes principer i det
hele litet i overensstemmelse med norsk retsopfatning, om
end forskjellen kanske ikke er større end i andre lande,
hvor der har været tale om reformens indførelse.
Frankrige er som sagt gaat i spidsen for at overflytte
den paa europæisk jordbund. Dermed tiltrækker den sig
forøket opmærksomhet og vinder fornyet aktualitet. Spørs
maalet om indre kolonisation er oppe overalt, det er ind
skrevet paa de fleste partiers program, men selve maalet som
naturligvis ogsaa midlerne er høist forskjellige. Jordens
socialisering forfegtes fra den ene fløi som det eneste rette
og attraaværdige, navnlig i forbindelse med Georgeismens
single-tax system. Den motsatte fløi hævder, at bent imot
dette taler selve jordeiendomsforholdenes utvikling. Denne
synes overalt at peke mot en stedse videregaaende opstyk
ning, oprettelse av de flest mulige selvstændige hjem. Hit
indtil er det da ogsaa dette sidste princip, som har gjort sig
gjældende omkring i landene og har sat sit præg paa lov
givningen.
Den norske lovgivning paa dette omraade strækker sig
snart 20 aar tilbake i tiden. Jordindkjøpsfondet grundlagdes
ved stortingsbeslutning av 1894. Det skulde lette kommu
nerne indkjøp av eiendomme til ntparcellering i smaabruk.
Men denne institution fandt ikke større tilslutning. Det val
først gjennem oprettelse av den saakaldte arbeiderbruk- og
boligbank ved lov av 1903, at der iværksattes en foranstalt
ning, som svarede til behovet. Den bevægelse, der hos os
har faat sit praktiske utslag i disse love, er særlig rettet mot
tre formaal: 1. At lette en viss samfundsklasse adgangen til at
erhverve jord og derigjennem giøre denne klasse tilfredsere
og mere bundet til fædrelandet. 2. At fremme landets op
dyrkning. 3. At skaffe tilstrækkelig arbeidskraft til det større
jordbruk. Men om end de forholdsregler, som er iværksat
mot disse formaal, i det store og hele har virket gavnlig, saa
anser man sig derfor ikke færdig med jordspørsmaalet. Det
er meget mere omfattende, og heldigvis arbeides der stadig
videre paa løsningen saavel i de forskjellige landbruksselskaper
som fra statsmagternes side. Jeg nævner det forslag, som
fremkom i 1907 fra en «jordkomité» nedsat av Det kongelige
206

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0214.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free