Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Ameln: Folkestyre. Forholdstalsvalg og partiorganisation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det der foreligger er:
Henrik Ameln.
Man øn sker, at de bedste mænd skal repræsentere de
forskjellige politiske anskuelser i den udstrækning, som
disse har tilslutning blandt vælgerne, og at der ikke skal
stænges for de større hensyn ved, at lokale eller andre sær
interesser faar en uforholdsmæssig anledning til at gjøre sig
gjældende.
Man ved, at sammenslutning er nødvendig og ikke til
at hindre, hvor det gjælder valg af repræsentation.
Det er dette, som der maa regnes med og som man,
omend ufuldkomment, pleier at regne med nåar der skal
foreslaaes et valgsystem. Det ligger nær at antage, at feilen
ved de enkelte valgsystemer eller forslag til saadanne har
været en ensidig henseen til enkelte af de nævnte momenter.
En kombination af de forskjellige systemer skulde da kunne
give et vink om, i hvilken retning en virkelig reform
burde gaa.
Der er allerede gjentagende pegt paa, at det er en svag
hed, at lokale eller andre særinteresser kan gjøre sig for
sterkt gjældende. Omvendt maa det ikke glemmes, at stor
tinget ikke skal repræsentere noget abstrakt, men det hele
folk, d. v. s. de forskjellige landsdele og deres til forskjellige
næringsveie knyttede indbyggere.
Ingen vil f. eks. bestride, at baade bonde og borger bør
være repræsenteret ; men det er lige vigtigt, at der er baade
østlands- og vestlandsfolk paa tinget.
Da de af hr. Givskov forudsatte enkelte fremstaaende
personligheder, der umiddelbart samler vælgerne om sig, vil
være sjeldenheder, kan man ikke regne med dem, nåar man
skal udarbeide et system. Man maa derfor ikke gjøre alt
tlydende. Det maa være nok, at der gives anledning til at
vælge disse enkelte, nåar de maatte findes; men skal de øve
den dominerende indtlydelse, da bør det ske i kraft af deres
personligheds magt.
Det vil ogsaa være indlysende, at det ikke vil være
heldigt, at en stand kan vælge underet for det hele land.
Netop da vil særinteresser og partiledelse kunne gjøre sig
gjældende til fortrængsel for berettigede lokale interesser,
idet den i hovedstaden eksisterende centralledelse vil faa en
for overmægtig indtlydelse. At partiledelserne ikke skulde
210
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
