Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. C. Hammer: Thodore Roosevelt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Theodore Roosevelt.
tjeneste. Det er uden tvil som en sum af disse sine første
erfaringer, at han mange aar senere skriver: «Uret skal
stemples energisk og uden frygt; slette principer og slette
mænd skal fordømmes. Den politiker, som snyder og svindler,
den avismand, som vitterlig lyver, bør faa føle, at han er
gjenstand for alle hæderlige mænds foragt.»
Omtrent samtidig med sin indtrædelse i det offentlige liv
debuterede Roosevelt i literaturen med et historisk verk om
«Sjökrigen i 1812». Dette arbeide, som er den første, virkelig
kritisk-videnskabelige fremstilling, man indtil da havde af
det store sammenstød mellem England og de Forenede stater
i begyndeisen af det forrige aarhundrede, blev modtaget med
megen anerkjendelse i pressen og har i aarenes løb bevist
sin popularitet gjennem en række oplag, seiv om det nu paa
flere punkter maa betegnes som forældet. Det, som har sin
interesse i denne forbindelse, er imidlertid ikke saa meget
den videnskabelige som den politiske side ved det. Roosevelt
var blevet inspireret til sit arbeide ved læsningen af de glim
rende bedrifter, som de amerikanske krydsere øvede i 1812;
men som alligevel ikke var istand til at bryde Englands sjø
herredømme og hindre blokeringen af amerikanske havne,
takket være «den næsten utrolige daarskab», siger han, hvor
med autoriteterne i Washington havde undladt at træffe de
nødvendige förberedelser, uagtet det i 12 aar havde været
indlysende, at de Forenede stater før eller senere «vilde blive
trukket ind i fiendtlighederne med en eller anden af de stri
dende parter, hvis kongeslag endte ved Waterloo». Borger
krigen i 1860-aarene havde vist den samme uforberedthed og
mangel paa forudseenhed, specielt fra sydstaternes side, og
nu i begyndeisen af 1880-aarene stod man igjen oppe i det
samme. Den amerikanske koffardiflaade var i forfald; ma
rinen laa nede som aldrig før; den offentlige interesse for
sjøforsvaret var omtrent borte. Under disse omstændigheder
mente Roosevelt, at han havde et alvorsord at sige sine
landsmænd trods sin unge alder, og det gjør ham ære baade
som politiker og historiker, at han evnede at sige det, saa
det blev hørt. Hans bog var, siger en af hans biografer,
«ikke uden betydning for den gjenreisning af marinen, som
begyndte to aar senere, og som heldigvis havde naaet saadan
glimrende udvikling før 1898».
217
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
