Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. C. Hammer: Thodore Roosevelt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Theodore Roosevelt.
verdensherredømme, og hvis sønner og sønnesønner i det
følgende aarhundrede hævede sit land til dåtidens første sjø
magt paa det spanske koloniriges bekostning; hans rodfæstede
overbevisning om det kulturelt og økonomisk eneste rette i at
drive spanierne ud af deres sidste besiddelser i den nye ver
den; hans medfødte fighting spirit, som ikke kjender nogen
ynkeligere figur end «den svage og godmodige natur, som
enten af feighed eller ligegyldighed» undlader at staa paa
sin ret i det afgjørende øieblik kort sagt, tradition, prak
tisk politik og personligt temperament, alt bragte ham til at
betragte denne krig som en førsterangs fædrelandssag, som
det gjaldt at blive færdig med i den kortest mulige tid med
det størst mulige resultat. Men det var ikke nok, at fædre
landet var rustet; han vilde ogsaa være med selv helst
der, hvor striden gik haardest. Derfor tog han resolut sin
afsked fra marinedepartementet og søgte tilladelse til at hverve
det regiment, som inden kort tid blev berømt i folkemunde
under navnet «Teddy’s Rough Riders». Med det drog han
over til Kuba, hvor han snart fik rang af «oberst» og deltog
med honnør i det afgjørende slag ved San Juan föran
Santiago. Han har senere ien livfuld skildring, som i videste
forstand er blevet en folkebog i Staterne, reist sig selv og
sine mænd et minde i literaturen, som vil blive staaende
som det kanske mest karakteristiske bidrag til den spansk
amerikanske krigs historie, selv om den kritiske forskning
allerede nu er kommet til betydelig modificerede resultater.
Efter hjemkomsten fra krigen blev Roosevelt i 1899 med
et flertal paa 18000 stemmer valgt til guvernør i staten New
York en stilling, som gjerne betragtes som sidste trin paa
stigen til præsidentværdigheden i de Forenede stater, og hvor
hans ven Mac Kinley derfor ikke havde noget imod at se
ham. Et enormt arbeide, som det her vilde føre altfor langt
endog bare at skissere, forelaa til løsning i denne stat paa
ca. 772 million mennesker. Der var opgaver af teoretisk og
praktisk natur, spørgsmaal af moralsk og økonomisk række
vidde for generationer. Der var endog i anmarsch nye social
okonomiske problemer, specielt det mere og mere overmægtige,
ligefrem forbløffende «trustvæsen», som ingen frem synt politiker
kunde lade være at optage til drøftelse. Roosevelt kastede
sig med liv og sjæl ind i arbeidet; men just som han var i
221
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
