Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. C. Hammer: Thodore Roosevelt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S. C. Hammer.
S. C. Hammer: Theodore Roosevelt.
begreb med at faa rigtig tag paa det, begyndte hans fiender
et listigt felttog mod ham, som tog sigte paa at skaffe ham
væk som guvernør gjennem at reise en agitation for ham
som kandidat til vicepræsidentstillingen i Staterne ved valget
i 1900. Det hører til de politiske finesser ide Forenede stater,
at denne næst høieste værdighed i staten ansees som et af
de sikreste midler til at faa en fremtrædende mand politisk
begravet; men snart tre generationers erfaring gaar i virkelig
heden i den retning. Roosevelt, som straks saa, hvor hans
fiender vilde hen, erklærede energisk, at han ikke under nogen
omstændighed vilde modtage valg til vicepræsidentstillingen
for terminen 1900—1904; men engang reist, seiv som en
fælde, lod kravet sig ikke afvise, og under trykket af de over
vældende anmodninger fra sine venner og tilhængere inden
det republikanske parti lod Roosevelt sig tilslut stille og vælge.
Hans fiender havde seiret; men resultatet blev et andet, end
de havde ventet. Inden den nye præsidenttermin var halv
veis udløbet, faldt Mac Kinley høsten 1901 for polakken
Czolgosz’ morderhaand, og Roosevelt rykkede «i embeds
medfør» uden modsigelse ind i Det hvide hus. Her blev han
siddende i to terminer lige til vaaren 1909. Han reiste i denne
tid oftere kamp om sit navn og sin gjerning, og det vilde
være forgjæves at negte, at meget i denne modstand baade var
sundt og berettiget; men hans popularitet holdt sig urokket,
og i hovedsagen seirede han baade indad og udåd, fordi, som
han udvikler etsteds, «det store flertal bevarer en oprigtig
troskabsfølelse mod den fører, hvis fane de følger».
Roosevelt har i sin bog American Ideals givet os en nøgle
til den livshistorie, vi her har skisseret, som lukker op til
hans rige personlighed. Det kunde være fristende at give sig
til at citere af denne bog, som virker saa sterk og umiddel
bar, saa sund og klog, saa taktfuldt og behersket, saa rig paa
lune og godt humør. Men vi skal resignere. Det faar være
tilstrækkeligt at fastslaa, at nåar man har læst den, kjender
man baade Roosevelt og hans landsmænd bedre, og man for
staar, hvorfor denne most all-round of Americans ikke bare
er nutidens, men ogsaa fremtidens mand.
222
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
