Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Vogt: Pressen og kapitalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nils Vogt.
om dette forslag medgav hr. Lindhagen, at hans forslag i visse
henseender hadde demonstrationens karakter, og at det nok
forholdt sig saa, at skal pressen for alvor reformeres, maa det
bli pressemændene seiv, som gjør dette arbeide. Samtidig
indrømmet svenske pressemænd, at der var mangler at bøte,
og fremholdt, at de ledendc pressemænd ikke hadde nogen
sympati hverken for pengevældet eller nyhetsjagten, nåar den
betjentes paa bekostning av sandhet eller paalidelighet, men
at disse mangler var at skrive paa den skarpe konkurranses
regning.
Emnet har aktuel interesse i alle lande. Det er i øie
blikket kanske særlig brændende i Norge, hvor en konflikt i
et av landets betydeligste presseorganer mellem eier og re
daktør har ledet til et fuldstændig brud og dermed følgende
offentlig opvask.
At trække den rette grænse mellem den materielle og
den aandelige indsats og deres gjensidige magtsfære i et
presseorgan vil aldrig være let. Hvordan saken end ordnes,
vil der kunne skapes plads for rivninger, ingen lov og ingen
aktiestatuter vil kunne hindre det. I sidste instans vil en
lykkelig løsning først og fremst bero paa de bærende person
ligheter og den opfatning, de har av pressens gjerning og
maal. Her vil vistnok endnu klarere end hittil skedd skille
sig ut to typer av bladforetagender : De, som hævder sit
ideelle formaal, sin kulturgjerning og sit oplysningsarbeide i
folket som det væsentlige, og de, som først og fremst er at
betragte som økonomiske spekulationsforetagender. Og sam
tidig vil der markeres et skille mellem to typer av jour
nalister: De, for hvem pressevirksomheten i første linje er
en livsopgave, og paa den anden side de, for hvem denne
gjerning i første linje er et levebrød. Der vil bli flytende
grænser mellem begge, ialfald til at begynde med. Ti vil
kaarene er ikke som regel slik, at en mand, seiv den dyg
tigste, kan nære sig og familie alene i ideel kamp for livs
opgaver, der maa ogsaa levebrød til, og paa den anden side
er vel de færreste av pressens mænd saa blottet for idealitet,
at de aandelige formaal er dem helt likegyldige. Men et
224
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
