- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
225

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Vogt: Pressen og kapitalen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Pressen og kapitalen.
motsætningsforhold er der, og alle tegn tyder paa, at det vil
tilspidses.
Som grundsats maa da de pressefolk, som ønsker at
regnes til den førstnævnte type likeoverfor kapitalen som
likeoverfor enhver anden, som vil øve indflydelse fastslaa
og hævde med alle de midler, de raader over: Den som har
ansvaret, maa ogsaa ha magten og ledelsen. Dit peker ogsaa
al moderne presselovgivning, hjemme og ute: En avis maa
ikke være noget anonymt, man ikke kan faa tak i, ikke
noget sleipt og klamt undaglidende, som ikke staar for hugg
og som ingen enkeltmand staar inde for. Der maa staa
mands ord og mands ansvar bak den, man maa vite, hvem
man har at holde sig til, baade juridisk og moralsk. Der er
i den sidste menneskealder foregaat et stort omslag i saa
henseende, baade inden almenheten og blandt pressemændene.
Seiv en saa frygtløs mand som Christian Friele hadde i
lang tid den opfatning, at anonymiteten ogsaa i ansvaret
var det rette princip. Han lot faktor Elling bli dømt for
redaktionelle overilelser, som Elling var ganske uskyldig i,
og Friele var aldrig at formåa til at sætte sit navn som an
svarshavende paa avisen. Det hang kanske sammen med
den sociale undervurdering av pressevirksomheten, som den
gang raadet. « Morgenbladet»s mægtige redaktør blev i sit hjem
altid titulert «hr. candidaten» en likegyldig og dertil mid
delmaadig juridisk eksamen stod i famiiiekredsen i høiere
kurs end en fremragende pressevirksomhet. Den sidste maatte
helst være anonym og bedrives i stilhet hvad der jo ikke
netop laa for Christian Frieles temperament.
Nu er denne opfatning henveiret. Tar vi foran os f. eks.
Kristianiapressen, saa ser vi redaktørens navn hver dag angit
til veiledning om, hvem der bærer ansvaret alene «Aften
posten» og «Morgenposten» gjør herfrå en undtagelse.
Fastholder vi denne sats om det rette forhold mellem
ansvar og magt, saa maa vi indrømme, at hr. Lindhagen
kan ha været inde paa en rigtig tankegang i det ene punkt
av sin motion, hvori han behandler kapitalens indilydelse
paa dagspressen. Hvis eierne av en avis vil øve indilydelse
paa dennes daglige redaktionelie indhold, saa bør de ikke
kunne krype i skjul bak en redaktør som straamand. Og
ingen redaktør med agtelse for sin gjerning bør laane sit
225

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0233.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free