Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Vogt: Pressen og kapitalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pressen og kapitalen.
Det er den organiserte pengemagt, som ved hjælp av
übetryggende love rykker frem for at ta magtens tøiler. Og
alle de andre aktionærer er ganske magtesløse, de er i
den samme lomme, hvor hr. Madsens portemonnæ ligger.
Der er skrevet en hel del om et reglement forhold
mellem stof og avertissementer som blev redaktøren fore
skrevet, efteråt hr. Madsen hadde sat magt bak sin vilje til
at vise, hvorledes en avis rettelig burde redigeres. Jeg er
snart 30-aarig pressemand, men aldrig har jeg tidligere hørt
tale om saadanne reglementer. Om deres nytte, brukbarhet
eller paakrævethet skal jeg derfor ikke uttale mig. Men
psykologisk set er det jo aapenlyst, at var dette reglement
kanske den ydre foranledning til bruddet, saa var det dog i
virkeligheten ikke den sande grund. Naar en nær seksti
aarig mand ser sig nødt til trods livsvarig ansættelse at
forlate det blad, som han og ingen anden har hævet til be
tydning og indflydelse, nødt til at avbryte en livsgjerning,
hvori han har lagt hele sin personlighets rike evner, for at
begynde fra nyt av paa usikker grund, saa er det ingen til
fældighet, ingen kaprice. Slikt gjør man kun nødt og tvungen,
i følelsen av, at ellers vilde man gaa tilgrunde i selvforagt
eller av den arbeidsudygtighet, som skapes av den daglige
fortræd fra deres side, som man skulde virke sammen med.
Det er sagt, at «V. G», i senere aar har hat døde perioder.
Det kan være sandt. Men hvad saa? Jo rikere tempera
ment en mand har, jo livligere aand, des mere avhængig vil
han ofte være av ydre forhold, som griper ind i hans gjer
ning. Slik er vel ogsaa hr. Thommessen, og n u forstaar ial
fald vi pressefolk, hvem og hvad der har skapt hine død
vandstider. En mand av hans kapacitet maa tages hel, med
sine dyder og sine dyders feil, han er hverken kopist eller
skrivemaskine og kan allermindst dirigeres av reglementer.
Hvad her er skedd, staar for os pressefolk som et forsøk
paa at knegte friheten i den norske presse. Ingen sakfører
allermindst nåar han bor utenlands kan ha bedre skjøn
end en redaktør av Thommessens evner paa, hvorledes
en avis skal ledes. Ingen sakfører, seiv om han bor paa
stedet, kan høres med krav paa «regelmæssig drift aaret
16 Samtiden. 1910.
229
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
