- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
237

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Finn Nyquist: Sjælelivets mystik i moderne belysning. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sjælelivets mystik i moderne belysning.
komme nogen vei med ham. Janet prøvede at trøste ham,
men forgjæves; han forsøgte at suggestionere ham eller at
hypnotisere ham, men fik blot grovheder og gudsbespottelser
til svar, og djævelen, som talte gjennem ham, gjorde nar
af Janet, fordi han ikke kunde komme nogen vei med ham.
Tilslut fandt Janet paa at benytte sig af hans distraktion under
de delirerende anfald. Han gav ham en blyant i den høire
haand og ledede haanden med blyanten over et stykke papir
og fik ham til under ledelse at skrive tlere sætninger, hele
tiden uden at han la merke til det. Deretter forsøgte han at
faa ham til at skrive sætningerne paa egen haand ved simpel
befaling og stillede sig i denne hensigt bag ham og gav ham
befalingerne ganske lavt. Istedetfor nu at foreta de af Janet
befalede bevægelser begyndte blyanten pludselig at skrive selv
stændig, og Janet læste: «Jeg vil ikke.» Da det syntes at være
et svar paa hans befaling, fortsatte han med et nyt spørgsmaal :
«Og hvorfor vil du ikke?» i samme lave tone. Haanden
skrev straks svaret: «Fordi jeg er sterkere end dig.»
«Hvem er du da?» «Jeg er djævelen!» Meget vel,»
sa Janet, «men vi maa da kunne snakke sammen.» Og
nu udspandt der sig en meget livlig diskussion mellem den
angivelige djævel og Janet, hvor denne benyttede sig af et
lidet fif for at opnaa sin hensigt. Han kildrede nemlig djæve
lens forfængelighed. «Jeg tror ikke paa din magt,» sa
han, «og jeg vil ikke tro paa den, hvis du ikke gir
mig et bevis.» «H vilket?» kom det fra den djævlebesatte
haand. Janet nævnte en række forskjellige prøver, som
djævelen skulde foreta med sit otfer, og djævelen adlød øie
blikkelig. Han tik ham til at danse, kysse et stykke papir
og fiksere arme og ben i forskjellige stillinger, og da alle
prøver var løbet helt tilfredsstillende af, bad Janet djævelen
som et sidste og afgjørende bevis paa sin magt at dysse
patienten i søvn paa en sofa, saa at han ikke mere kunde
modstaa eller røre sig, og det, som tidligere havde vist sig
fuldstændig umuligt, lykkedes paa denne indirekte vei stor
artet. Patienten faldt bagover i en dyb søvn, og Janet havde
ved list naaet det længe eftertragtede maal. Nu fik han pati
enten til uden at vaagne at fortælle ham alle sine lidelser,
og det interessante var, at han i denne søvntilstand var fuldt
paa det rene med, hvad der havde fremkaldt sygdommen.
237

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0245.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free