Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Norge i Amerika - I. Arne Dehli: Om udvandring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om udvandring.
gjennemsnitlige antal mænd, som er udvandrede i hvert af
de sidste ti aar, var af en gjennemsnitsalder af 25 aar, og at
den aarlige tilgang af mænd af denne alder var 20 000, hvoraf
altsaa 10000 udvandrede, saa er billedet vel omtrent rigtig
og ialfald ikke overdrevet. Og hvis saa var tilfældet, saa
mistede Norge altsaa ved udvandring i hvert af de sidste
t i a a r halvparten af de mænd, for hvis opdragelse det havde
betalt, før de kunde blive landet til nogen nytte.
Spørgsmaalet paatrænger sig da, om den tilbageblevne
halvpart var tilstrækkelig til at fylde deres pladse, som døde
eller af en eller anden grund opgav sin stilling eller sit ar
beide, eller, hvis dette kan faa et bekræftende svar, om der
er tilstrækkeligt overskud til udvidelse af Norges næringsveie
samt nye foretagender. Hvis dette ikke var tilfældet og ud
vandringen vedvarer, saa kan det vel neppe undgaaes, at
landet lidt efter lidt stagnerer. En lignende udvandring og
deraf følgende stagnation har ogsaa fundet sted i enkelte
byer. Ikke mindre belysende er det, om vi tager i betragt
ning, at antallet af mænd mellem 20 og 40 aars alderen i
Norge neppe kan overstige 300000. Deres gjennemsnitlige
gj enværende arbeidsdygtige periode kan ikke overstige 30 aar,
og der kræves derfor netop 10000 til at fylde de udtrædendes
pladse.
Af disse betragtninger fremgaar det tydelig, at udvan
dringsspørgsmaalet ikke alene for Norge er et alvorligt spørgs
maal, men ligefrem et livsspørgsmaal. Udvandringen maa
stanses, om Norge skal udvikle sine næringsveie i nogen
merkbar grad.
Men først maa man gjøre sig det klart, at udvandringen
er et økonomisk fænomen, som maa modarbeides af prak
tiske mænd med praktiske midler.
Man vil ikke opnaa stort, saalænge man hengiver sig til
den vildfarelse, at udvandringen skyldes sentimentale grunde
og for eksempel hidrører fra mangel paa fædrelandskjærlig
hed, og derfor kan modarbeides ved paavisning af det dadel
værdige og forkastelige deri, samt ved vækkelse og styrkning
af de patriotiske følelser. Dette er desuden «to add insult to
injury», da det forudsætter, at de, som bliver hjemme, er
mere fædrelandssindede end de, som reiser. Faktum er na
turligvis, at, som regel, de udvandrer, som ikke er økonomisk
243
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
